Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lange, Johan Martin Christian, f. 1818, Botaniker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
optaget i Huset hos Botanikeren J. W. Hornemann (VIII, 98), som
var hans Moders Morbroder. L. studerede nogle Aar Theologi,
men hans Forkjærlighed for Botanikken vandt Overhaand, og efter
sin Velynder Gehejmeraad Collins Tilskyndelse gjorde han snart
Botanikken til sit Hovedstudium. I det han fulgte Tidens Retning,
var det særlig Systematikken og den dermed i Forbindelse staaende
ydre Formlære og Plantebeskrivelse, som beskæftigede ham, og som
han senere i saa stort Omfang har fortsat med.
L. begyndte sin Lærervirksomhed med at give Undervisning i
forskjellige kjøbenhavnske Skoler og i et Par Somre docere
økonomisk Plantelæie ved Landbrugsinstituttet Haraldslund. I 1846-48
var L. konstit. Lektor ved Sorø Akademi, i 1851 blev han Assistent
og Bibliothekar ved Universitetets botaniske Have og var samtidig
nogle Aar Lærer i Botanik ved Veterinærskolen, senere ved
Polyteknisk Læreanstalt. Efter Professor Liebmanns Død blev han 1856
konstitueret som Direktør for Universitetets botaniske Have, hvilken
Plads han beklædte i 20 Aar, og var bl. a. virksom ved
Ordningen af den nuværende botaniske Have og derværende
Byggeforetagender, indtil han i 1876 ret vilkaarlig blev afskediget med
3 Ugers Varsel af daværende Kultusminister Fischer. Fra 1858 har
L. i 35 Aar virket som Lærer i Botanik ved Landbohøjskolen, hvor
han tillige holdt særlige Forelæsninger over Skovplantelære, hvilket
gav Anledning til et mere indgaaende Studium af forskjellige
Plantefamilier, som indeholde træagtige Planter, til hvilke han har ydet
værdifulde systematiske Bidrag. En med Alderen tiltagende
Øjensvaghed foranledigede ham til at tage sin Afsked fra denne Stilling
i 1893, ved hvilken Lejlighed han blev udnævnt til Kommandør af Danebrog.
Den af hans Rejser, som har givet størst Udbytte baade for
ham selv og Videnskaben, er sikkert den, han foretog gjennem
store Dele af Spanien og det sydlige Frankrig 1851-53, som
afsluttedes med et halvt Aars Ophold i Paris, og som gav Anledning
til, at han stiftede Bekjendtskab med mange fremragende Botanikere,
med hvem han senere har staaet i jævnlig og frugtbringende
Forbindelse. Men desuden har han foretaget mange andre botaniske
Rejser baade i Nord og Syd og derved opnaaet et omfattende
Kjendskab til Evropas plantegeografiske Forhold.
Hans botaniske Publikationer ere meget betydelige. Han var
selvskreven til at blive Udgiver af det berømte Værk «Flora
Danica», da dets tidligere Udgiver døde 1856, og han har den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>