- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
32

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lange, Johan Martin Christian, f. 1818, Botaniker - Lange, Johanne Marie, s. Spindler - Lange, Johannes Christian, 1785-1850, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han Eline Cathrine BredsdorfF, Datter af hans Morbroder Lektor
J. H. B. (III, 38).

Erslew, Forf. Lex.
Botan. Tidsskr. XII.

E. Rostrup.


Lange, Johanne Marie, s. Spindler.


Lange, Johannes Christian, 1785-1850, Forfatter,
er Søn af Kobbersmed, senere Traad- og Baandhandler, Jens Chr. L. og
Marie Kirstine f. Bang. 10. April 1785 blev han født i Kjøbenhavn.
Forældrenes fattige Kaar hindrede ham i at følge sin Lyst til at
studere; saa blev han anbragt i Vare- og Vexelmægler Howitz’
Forretning. Siden blev han ansat ved det preussiske Konsulat i
Kjøbenhavn, og i disse forskjellige Stillinger dyrkede han
Videnskaberne, især Æsthetik, Statsøkonomi og Sprog. 1814 fik han
Bevilling til at anlægge en Boghandel, men gjorde ikke Brug heraf,
hvilket ligeledes var Tilfældet med en ham 1831 af Universitetsdirektionen
given Tilladelse til at holde Forelæsninger over Modersmaalet,
i hvilket han i 1832 udgav en Haandbog, som Finansministeren
Grev A. W. Moltke havde bekostet, og som snart blev
udsolgt. I 1836 meddeltes der ham Bevilling til at anlægge en
Realskole i Kjøbenhavn; men man nægtede ham al offentlig
Understøttelse til Iværksættelsen af dette Foretagende, hvorfor heller
ikke dette blev til noget. En Tid lang havde han nu et
Lejebibliothek i sin Fødeby, opholdt sig senere i Middelfart som Lærer
ved et Institut der, var saa Privatlærer i Fredericia, Vejle og
Horsens, rejste endelig til Paris og vendte der fra tilbage til
Kjøbenhavn, hvor han døde 20. Okt. 1850.

Han har udgivet en stor Mængde æsthetiske, politiske, finansielle,
filosofiske, pædagogiske og andre Skrifter, og desuden har
han været Redaktør af en Mængde Tidsskrifter, Dag- og Ugeblade;
fra hans Haand foreligger der Udgaver af danske Klassikeres
Arbejder og mange Oversættelser; flere af disse
Foretagender bragte ham Retssager paa Halsen. Mest værd at lægge
Mærke til er hans Tidsskrift «Telegrafen», hvormed han i 1821
gjorde det første Skridt til at indføre en liberal periodisk Litteratur
i Danmark. Af hans originale Fortællinger kan nævnes «Familien
Ulfeldt», en historisk-romantisk Skildring, I-III (1826-30). I 1813
udgav han «Anna Boleyn», et dramatisk Digt, som, anbefalet af
Rahbek, blev antaget af Theaterdirektionen til Opførelse paa det
kongl. Theater, men, efter en haanende Kritik over det af Jens
Møller, ikke blev opført. I 1829 spilledes derimod paa denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free