Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lange, Julius Henrik, f. 1838, Kunsthistoriker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1876) og «Vor Kunst og Udlandets» (1879) lægger L. i Steden for
det Høyenske «Nationalitets»-Krav – det er det afgjørende og
frugtbart nye – Betoningen paa det personlige, inderlige Forhold
mellem Frembringer og Æmne; heraf afhænger Kunstværdien.
Dette Synspunkt, som L. stedse har fastholdt, har flere Gange ført
ham til Protest mod alskens Modekunst og navnlig ogsaa mod
megen moderne Virkelighedsgjengivelse (se især «Erindringens Kunst»
i Bogen «Bastien Lepage og andre Afhandlinger», 1889). Paa den
anden Side er der i denne Kunstopfattelse et bredt Frisind over for
al Slags virkelig alvorlig Kunst, hvilket bl. a. har faaet praktisk
Udslag i L.s Virksomhed for en liberalere Ordning af Akademiet.
I 1882 indgav han under bevægede Forhold i Kunstverdenen et
Forslag til Regeringen om Akademiets Organisation, hvad der
medførte en Reform, som dog foreløbig ikke havde Karakter af den
af L. foreslaaede, hvorimod den endelige Reform i 1887 i væsentlige
Henseender optog L.s Forslag, i det navnlig Akademiets
tidligere Selvsupplering ophørte.
Tyngdepunktet for L.s Virksomhed har dog ligget paa den
store, verdenshistoriske Kunsts Omraader. Han har her overalt
søgt lige ind til de grundmenneskelige Interesser, der bære
Kunsten, uden at blive hængende ved Skallen eller Detaillen, og han
har gjærne holdt sig paa de store Højdedrag i Kunstens Liv. Og
fra meget tidlig Tid er som den røde Traad gjennem hans
Undersøgelser gaaet Studiet af Menneskefremstillingens Historie i Kunsten.
Oftest har L. forfulgt sin Opgave i løse Strejftog, og saaledes er
fremkommen en Række Monografier om Michelangelo, Leonardo,
Correggio, Velasquez osv., end videre Bogen «Sergel og Thorvaldsen»
(1886, tysk Udg. 1895) samt en Række Afhandlinger, i hvilke
enkelte Legemsudtryks og Legemsstillingers Historie i Billedkunsten
aandfuldt ere skitserede. Endelig udkom 1892 1. Del af «Billedkunstens
Fremstilling af Menneskeskikkelsen», behandlende Tiden
indtil den græske Kunsts Højdepunkt («Videnskab. Selsk. Skrifter»).
Den «Frontalitetens Lov», han her formulerede som gjældende for
al primitiv Kunsts statuariske Menneskefremstilling, er strax af
sagkyndige i Tyskland og Frankrig bleven modtaget som en Opdagelse
af ikke ringe Rækkevidde.
Det har saaledes særlig været Billedkunsten og inden for den
igjen Skulpturen, som L. har dyrket. Praktisk har han i Interesse
for Skulpturen virket for Tilvejebringelsen af en stor offentlig
Afstøbningssamling i Kjøbenhavn. 1895 overdroges det ham som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
