Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lange, Thomas, 1829-87, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ejendommelig, ensom Natur, som han selv mener have været
bestemmende for hans hele Udvikling, og af hvilke i alle Tilfælde
hans bedste digteriske Frembringelser ere udsprungne. Ho er og
bliver for ham «Æventyrets Land, smilende grønt, en Oase i
Ørkenen, ensomt, æventyrligt stille, omgivet af sin Halvcirkel af
Klitter, fra Tavlebjærget i Nord til de høje Horns Bjærge i Vest»,
og Præstegaarden der staar i en saadan magisk Glans for ham,
«at Virkeligheden fortoner sig som Æventyr og Æventyr som
Virkelighed», naar han i sin Erindring dvæler ved den Tid, han
der havde sit Ophold - uvilkaarlig mindes man om Hauchs
Barndomsliv i Malmanger Præstegaard og den Indflydelse, som den
ensomme Fjældnatur her havde paa ham. Medens andre Børns
Mærkedage ere Fødselsdage eller lignende Festligheder, vare L.s
Mærkedage som Dreng Saadanne, «paa hvilke noget usædvanligt
havde vist sig i Naturen », og de Mennesker, til hvilke han følte
sig draget, vare Saadanne – og kun saadanne –, hvem
Omgivelserne havde givet et Præg, eller som dog vare i saadan
Overensstemmelse med dem, at de passede til Baggrunden. – I en
Alder af o. 11 Aar kom han ved Morbroderens Forflyttelse bort
fra Ho til Ringkjøbing. «Jeg havde en saadan Fornemmelse»,
skriver han, «som en Plante vilde have, hvis den kunde øle, naar
den bliver oprykket af den Jord, hvori den er voxet», og en Følge
heraf var, at han først næsten følte sig fjendtlig stemt mod de nye
Omgivelser, og da senere ogsaa Egnen her øvede sin «smeltende
Indflydelse» paa ham, vendte han sig i Begyndelsen fra den for
ikke «ligesom at svigte Trofastheden mod det gamle Hjem».
Efterhaanden opgav han dog sin Modstand og indsaa, at Naturen her
var i nær Slægt med den, han havde forladt, og omtrent paa
lignende Maade gik det ham, da han 1842 kom i Viborg Latinskole;
ogsaa her var der en «stor» og «stille» Natur: «det betydelige
Højdedrag mod Øst, i Syd Skoven og Bakkerne ved Hald og den
sorte, bølgeformede Egn, hvor Almind Kirke troner i ensom
Højhed». Skolens Rektor, den fintdannede , F. C. Olsen (Poul
Møllers Biograf), omtales af L. med megen Pietet og Taknemmelighed,
og til den originale, æsthetiserende Overlærer Emil Wolle
kom han allerede som Discipel i et Venskabsforhold, der senere
fornyedes og end mere befæstedes, da Overlæreren efter at have
taget sin Afsked levede i Hovedstaden og i Halvfjerdserne
optraadte som Forfatter.
1848 blev L. Student, men hint Aars nationale Bevægelse og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
