Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Langebek, Jacob, 1710-75, Gehejmearkivar og Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
theologisk Attestats. Skjønt han fremdeles ved at «konditionere»
med Møje maatte erhverve sit Underhold og skaffe sig Midler til
at kjøbe Bøger, der næsten vare ham uundværligere end Brød, saa
kunde han dog nu mere frit hengive sig til Studiet af Fædrelandets
Historie og Oldsager, der havde hele hans Kjærlighed. Under
Benyttelse af de faa da tilgængelige Hjælpemidler lagde han sig
med Flid efter det oldnordiske Sprog, vejledet af en islandsk
Student. Senere erhvervede han ogsaa god Færdighed i flere nyere
Sprog, som Skolen ikke den Gang gav Vejledning i, særlig i
Engelsk og Tysk ligesom ogsaa i Oldengelsk og, hvilke andre
Sprog der kunde tjene til Fremme for hans historiske Studier. Den
Forbindelse med den bogelskende Etatsraad Fr. Rostgaard, som L.
tidlig kom i, vistnok gjennem sin trofaste Ungdomsven Oluf Bruun
(III, 177), Huslærer hos Rostgaards Datter, Enkefru Conradine
Sophie v. d. Maase, som Bruun siden ægtede til hendes Forældres
største Harme, blev betydningsfuld for L., i det den blev Middel
for ham til baade at udvide sine Kundskaber og til at komme ind
i større Forhold end dem, der ellers ere tilgængelige for en fattig
ung Mand. Vel benyttede Rostgaard, der boede paa Krogerup
ved Helsingør, L. som en Art Kommissionær i Kjøbenhavn til at
besørge mangt og meget, der nu synes os mindre passende Hverv
for en ung Videnskabsdyrker; men den lærde og ansete Mands
Tillid og Fortrolighed lønnede dog L. for hans Møje, og de jævnlige
Ophold paa det smukke Krogerup have uden Tvivl været
oplivende og lærerige for ham. Særlig maatte Rostgaards store
Manuskriptsamling, der siden kom i Universitetsbibliothekets Eje, og
over hvilken vi endnu have en af L. forfattet Katalog, være
oplysende og tiltrækkende for denne. Naar Rostgaard senere tog L.
til Medarbejder ved den store danske Ordbog, han syslede med,
da var Pengelønnen, L. nød, vel ikke stor i Forhold til det
overordentlig besværlige Arbejde; men det grundige Kjendskab, han
derved erhvervede til det danske Sprogs Ordforraad og Former,
har dog sikkert bidraget til, at han kom til at skrive Modersmaalet
saa rent og smukt som kun faa i hans Samtid.
Af endnu større Betydning for L. var det, at han 1735 kom
i nærmere Forhold til den grundlærde Professor, kongl. Bibliothekar
og Gehejmearkivar H. Gram. L. havde nemlig forfattet en dansk
Oversættelse af «Kristni-Saga», som han i Haandskrift tilegnede
Gram, i det han tillidsfuldt og udførlig fortalte ham om sin tidlig
begyndte og stadig fortsatte Syslen med Fædrelandets Minder og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
