Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Langebek, Jacob, 1710-75, Gehejmearkivar og Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kobber; men det lykkedes ham dog ikke at faa Værket udgivet.
Saaledes gik det ogsaa med meget andet, han arbejdede paa.
Diplomatariet, som havde kostet ham saa uhyre Møje, kom ikke
ud, – selv kunde han ikke afholde de store Udgifter, og Statsmidler
vare vanskelige at opnaa, skjønt Grev Otto Thott, der 1763
var bleven J. L. Holsteins Efterfølger i Kancellipræsidiet, nærede
stor Interesse for Foretagendet. Desuden stillede L. saa store
Fordringer til Fuldstændighed, at han havde svært ved at afslutte.
I Anledning af Mindedagen for Enevældens Indførelse havde han
forfattet en Souverænitetshistorie, samlet et stort Apparat af
oplysende Bidrag og faaet forfærdiget et tilhørende stort Kobberstik;
men sidste Haand blev ikke lagt derpaa. (Souverænitetshistorien
er udgivet af J. H. Bang i Programmerne fra Sorø Akademi 1881 ff.
En Del af de tilhørende Aktstykker er ad andre Veje kommen for
Lyset.) Af L.s Historie om de norske Bjærgværker, hvortil han
havde samlet med utrolig Energi, fremkom kun 1. Stykke, der
nærmest var Indledning, i Videnskabernes Selskabs Skrifter, men
Resten fremkom aldrig. Hans store Samlinger til dansk
Mønthistorie kom ikke for Lyset, lige saa lidt som et Sigil- og
Monumentværk, hvorpaa han havde ofret meget. Til dette mindre
heldige Resultat af en opofrende og anstrængt videnskabelig Stræben
bidrog dels nogen Ubestandighed hos L. i Fastholdelsen af en Gang
fattede Planer, dels hans store Beredvillighed til at hjælpe andre
med Tilsidesættelse af egne Formaal, dels et skrøbeligt Helbred,
som L. en stor Del af sin Tid maatte kæmpe med, og endelig
Mangel paa de tilstrækkelige Midler. Dertil kom endnu, at et nyt,
stort, patriotisk Foretagende i hans senere Aar trængte sig i
Forgrunden og optog hans Tanker og Arbejdskraft.
1770 blev L. Etatsraad; den paafølgende Struenseeske Periode
var meget nedtrykkende for ham, skjønt den ikke direkte berørte
ham selv. Sine Følelser for Fædrelandets Nød og Jubelen over
dets Befrielse (17. Jan. 1772) gav han et Udtryk i sine 3 «Skaldedigte»,
der dog langt mere ere Bidrag til Tidshistorien end Poesi.
En anden Virkning af den nationale Befrielse var, at L. fik Mod
til at begynde Udgivelsen af sin store Samling af Kilder til
Fædrelandets Historie i Middelalderen, som han Aaret forud havde
bebudet i en trykt «Intimatio». For at fjærne L.s Betænkeligheder
ved de store Omkostninger, et Værk som det paatænkte vilde
kræve, tilbød P. F. Suhm, hvem dets Fremkomst særlig laa paa
Hjærte, at afholde Udgifterne derved, et Tilbud, som L. vel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
