- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
61

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Langen, Johann Georg, 1699-1776, Forstmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hertug af Brunsvig Carl I og foreslog, at L. skulde træde i dansk-norsk
Tjeneste, hvilket ogsaa skete 1737. Ledsaget af sin Broder,
Franz Philip v. L., Hans Dietrich v. Zanthier og flere bekjendte tyske
Forstmænd drog L. til Norge, hvor de 2 Brødre, der vare udnævnte
til Hofjægermestre, først dannede en Forstkommission, men fra 1739,
i Forening med flere Embedsmænd, et General-Forstamt, som blev
udrustet med en stor Myndighed og i vigtige Sager kunde sende

Forestillinger og Forslag direkte til Kongen; fra 1744 blev det
endog en Slags Overret i forstlige Sager. Med stor Dygtighed
arbejdede man paa at opmaale Landet, beskrive det og udarbejde
Kort over det, hvilket ogsaa blev udført for store Deles
Vedkommende; de Langenske Kort, i Maalestok o. 1:100000, findes
endnu i Norge. Af Hensyn til Kongsberg Sølvværk tog man sig
med særlig Iver af denne Egns Skove, for hvis Drift der blev lagt
en fast Plan. Ogsaa for Behandlingen af Landets andre Skove
blev der givet gode Forskrifter, og man ansatte et ret talrigt
Forstpersonale. L. omfattede i det hele Norges Forhold med megen
Interesse; bl. a. var han Medlem af Direktionen for det norske
Kompagni, der skulde drive mange Slags Bjærgværks- og Fabriksdrift.
Den virksomme Mand, der hensynsløst greb ind i mange
Forhold, mødte imidlertid megen Modstand, og Gejstligheden
klagede til Kongen over, at L. ikke gik i Kirke og til Alters. 1742-46
har han i alt Fald til Dels arbejdet i Tyskland, men han vedblev
at staa i dansk-norsk Tjeneste, indtil General-Forstamtet blev ophævet
1746, og har vist ogsaa deltaget i dets Arbejder efter 1742.

Efter at have lagt Plan for de wernigerodeske Skove traadte
L. som Overjægermester i brunsvigsk Tjeneste og ordnede Driften
af hele Hertugdømmets Skovareal. Han fulgte her lignende
Fremgangsmaader som de ovenfor omtalte, men nærmede sig ved
Bevarelse af et større Antal Overstandere til Højskovsdriften. Ved
Kulturerne foretrak han Plantning for Saaning, gjorde stadig Forsøg
med fremmede Træarter, af hvilke Hvidellen blev indført fra
Norge, og søgte at skaffe Beboerne Vederlag for Afsavn af
Skovgræsning ved mellem Planterækkerne at avle Græs, Kornsorter,
Kartofler, Bælgplanter m. m. Med Aarene kastede L. sig tillige
over flere og flere andre Erhverv. Ved Anlæg af Veje og Savværker,
ved Forbedring af Flaadningen paa Weser søgte han at
lette Skoveffekternes Afsætning, men han var ogsaa sysselsat med
at brænde Tørvekul, Potaske, Kalk, Gips og Brændevin, drive
Teglværk, Jærnværk og Glasværker, fabrikere Spejle, Stivelse og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free