- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
67

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Langhorn, Rasmus Peter, 1740-97, Præst - Langkilde, Hans Peter, 1777-1852, Godsejer - Langkjer, Svenné, 1808-83, Handelslærer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

medtagne af Kritikken. Det er den gamle orthodoxe
Prædikemaade, dreven til Karikatur ved umotiverede
Gjentagelser, haartrukne Definitioner og trættende
Vidtløftighed, der i hans Arbejder raabe paa
Nødvendigheden af en Forandring. For Præstegjerningen
under vanskelige Forhold var han lidet skikket. Skjønt
han med Iver tog sig af Menighedens Ungdom, skræmte
han den ved sin Strænghed, og i sine disciplinære
Midler under Kampen mod Drukkenskab og Raahed var
han uheldig, saa han indvikledes i højst ubehagelige
personlige Stridigheder. Fattigdom og ulykkeligt
Husliv gjorde ikke Stillingen bedre, og 1788 tog han
Permission for i Kjøbenhavn at søge et nyt Embede,
hvilket ikke opnaaedes. Vi høre nu ikke mere til
ham, end at han lod enkelte Smaating trykke i de
Aar, som hengik til hans Død, 17. Jan. 1797. — Gift
30. Avg. 1773 med Maria Flor, hvis Fader skal have
været Kapitajn og boet i Vigeland i Christianssands
Stift.

Eckstorm, Sandfærdige Hændelser S. 119 ff.
Nyerup, Lit. Lex.

D. Thrap.

Langkilde, Hans Peter, 1777—1852, Godsejer, Søn af
Rasmus L., Ejer af Biskopstorp paa Langeland, og Marie f. Møller,
er født i Høje ved Svendborg 13. Juni 1777. Efter at han 1797
havde underkastet sig dansk-juridisk Examen og tjent nogle Aar
som Forvalter, forpagtede han 1803 Knepholm paa Langeland;
1811 kjøbte han Hovedgaarden Julskov ved Nyborg, som han ved
ihærdig Dygtighed og ved Indførelsen af et fremskredet Agerbrug
satte i udmærket Stand. I hele Stænderperioden var L. Medlem
af Østifternes Stænderforsamling og i mange Aar Medlem af Svendborg
Amtsraad, ligesom han havde en væsentlig Del i Tilblivelsen
af det fynske Brandassuranceselskab og Oprettelsen af Fyns Diskontokasse.
18. April 1804 var L. bleven gift med Bodil Egelykke, Datter
af Niels E., senere Ejer af Vejlegaard, hvilken Gaard L. arvede 1842.
Han døde paa Julskov 25. Okt. 1852, hans Enke 3. Avg. 1863.

Galschiøt, Landbrug og Landmænd i Danmark.

C. E. A. Schøller.

Langkjer, Svenné, 1808—83, Handelslærer, var født 29. Febr.
1808 i Bested i Slesvig og kom 1827 paa Seminariet i Tønder.
Han ernærede sig senere som Huslærer, bl. a. i Varde, og under
sit Ophold der skrev han en lille Vejledning i Landmaaling (1834),
hvorved han tjente saa meget, at han kunde rejse til Kjøbenhavn
for at studere. Forskjellige Omstændigheder bragte ham til at
opgive den akademiske Bane og lægge sig efter Handelsfagene. Han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free