Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Larsen, Johannes Ephraim, 1799-1856, Retslærd, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Universitetet, gav sig Vidnesbyrd i, at han alt i 1838-39
valgtes til dets Rektor, hvortil han senere 2 Aar i Træk gjenvalgtes
1853-55. Der nedsattes ikke nogen Komité til vigtige Sagers
Overvejelse, uden at L. indvalgtes deri, og den i hans samlede
Skrifter trykte Betænkning over Universitetets Retsforhold til
Trinitatis Kirke staar som et slaaende Vidnesbyrd om det udmærkede
Arbejde, han udførte i dem, ligesom han end videre beklædte de
akademiske Tillidshverv som Inspector qvæsturæ og Medlem af
Stipendiebestyrelsen. At han tillige i 1850 valgtes til Efor for den
Arnamagnæanske Stiftelse, var en Følge af den levende Interesse
for den historiske Videnskabs Fremme, som han paa mange Maader
lagde for Dagen, i det han i 1836 blev Medlem af det kongl.
danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog, i 1839 var
Medstifter af den danske historiske Forening, i hvis Bestyrelse han
sad fra dens Stiftelse til sin Død, fra 1853 som Formand, og i 1839
valgtes til Formand for det historisk-genealogiske Selskab. Endelig
blev han i 1841 optaget som Medlem af det kongl. danske
Videnskabernes Selskab. 1850 udnævntes han til Etatsraad, 1856 til
Konferensraad.
Ved Stænderforordningen havde Kongen forbeholdt sig Ret til
at udnævne en Professor ved Universitetet til Medlem af
Stænderforsamlingen, og det var et yderligere Bevis paa den fremragende
Stilling, L. i kort Tid havde vundet ved Universitetet, at Kongens
Valg i 1841 faldt paa ham som Afløser for Schouw. Med dette
Valg begyndte L.s politiske Løbebane, som med en kort Afbrydelse
fra 27. Avg. 1854, da han nedlagde sit Mandat som
Landstingsmand under Konflikten med Ministeriet Ørsted, indtil
20. Juni 1855, da han gjenvalgtes, fortsattes indtil hans Død, 16. Nov.
1856. Stor og almindelig var Sorgen over hans forholdsvis tidlige
Bortgang, og den gav sig talende Vidnesbyrd ved hans Jordefærd
i Frue Kirke; thi hans Person og Virken havde i en sjælden Grad
vundet ham Samtidens Højagtelse.
I sine yngre Dage havde han efter Sagnet et ganske livligt
Væsen, og endnu i senere Tider kunde han vise sig ungdommelig
indtil Barnlighed. Under en langtrækkende Debat i Folketinget
var der en Taler, hvis af Vigtighed struttende, indholdstomme
Foredrag fremkaldte en Nysen, Hosten, Hyssen og Larmen, som
Formanden forgjæves søgte at dæmpe, og L., den alvorlige
Universitetslærer, sneg sig da hen i en Vinduesfordybning, hvor han,
uden for Formandens Synskreds, ivrig klappede med et Par
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
