Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Larsen, Johannes Ephraim, 1799-1856, Retslærd, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han saaledes fortolkede Christian V’s Lovs Arveregler, skete det
fra først af med en naturretlig Betragtning af Arverettens rent
vilkaarlige, positive Karakter som Udgangspunkt. L. derimod var
fortrinsvis historisk-empirisk anlagt. Han tog sit Standpunkt i selve
den positive Ret, hvis Ordning han i det væsentlige opfattede som
en historisk tilbleven, praktisk virkende Kjendsgjerning, og stillede
sig derfor i det hele taget skeptisk over for al Naturret. Naar
den positive Lov efterlod Tvivl, søgte han derfor, f. Ex. ved
Arveretsreglernes Fortolkning, tilbage til den historiske Retstilstand; og
at han her var paa den rigtige Vej, viste sig bedst i, at Ørsted
selv senere fulgte ham bort fra det naturretlige Udgangspunkt.
For saa vidt L. paa sine Steder, f. Ex. i Spørgsmaalet om
Erstatningspligtens Betingelser, kommer ind paa almindelige Betragtninger,
henter han heller ikke sine Grunde fra nogen retsfilosofisk Theori,
men fra selvstændige Overvejelser af Samlivets praktiske Krav.
Slige Overvejelser spillede imidlertid en forholdsvis saa underordnet
Rolle i hans hele Tankegang, at de mindre let kunde fordunkle
hans Syn paa Lovens virkelige Indhold, og han naaede derfor til
at se rigtigere paa Lovens Skjødningsregler, end Ørsted,
hovedsagelig med Fordringerne til et velordnet Skjøde- og Hypothekvæsen
for Øje, var i Stand til.
I de henved 25 Aar, L. var ansat som Professor i det
retsvidenskabelige Fakultet, forelæste han regelmæssig, kun med en
enkelt Afbrydelse i 1847 paa Grund af Sygdom, for saa vidt ikke
hans Gjerning i Stænderforsamlingen og Rigsforsamlingen hindrede
ham deri. En enkelt Gang, i 1832-33, læste han over Strafferet
og enkelte Gange senere over Landboret og Politiret, men gjentagne
Gange over Familieret, Tingsret, Obligationsret, Afsnit af
Processen samt Danmarks og Hertugdømmernes Statsret og endelig
en enkelt Gang til Slutning over den danske Retshistorie.
Selv har han ikke udgivet nogen af denne Række Forelæsninger,
og hans Forfattervirksomhed er derfor først ret kommen til
Syne efter hans Død, da de med Undtagelse af Forelæsningerne
over Strafferet, Landboret og Politiret ere blevne udgivne som
Hovedbestanddel af hans samlede Skrifter (10 Bind, 1857-61). I
levende Live havde han, bortset fra de retshistoriske Afhandlinger,
der ville blive omtalte strax nedenfor, kun offentliggjort de af ham
udarbejdede Afsnit af den danske Procesmaade, som han udgav i
Forening med P. G. Bang (1837-43), nemlig extraordinær Proces
og Læren om Arrest og Forbud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
