- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
102

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brøchner-Larsen, Lars Christian Jørgen, 1829-91, Skolemand - Larssen, Knud Arnt, 1793-1865, Kjøbmand og Legatstifter - Larssen, Oda Laurentze Helmine, s. Nielsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ham; saaledes var han Bestyrelsesmedlem i en Børnehjemsforening
og i «Selskabet til Dyrenes Beskyttelse». Ligeledes tog han Del
i det politiske Liv; men hans Forsøg paa at blive valgt til
Folketinget (i Præstø 1872 og i sin Fødeby 1873) lykkedes ikke. Ved
denne vidt forgrenede Virksomhed, til hvilken hans betydelige
Arbejdsevne undertiden næppe slog til, og ved den Beredvillighed,
hvormed han ydede Raad eller Vejledning til de mange Lærere,
som henvendte sig til ham, er hans Navn blevet et af de mest
kjendte i vor Folkeskoles nyere Historie. – Ægtede 28. Maj 1868
Flora Adolfine Wiuff, Datter at Skræddermester Søren Larsen W.
i Hørsholm.

Danmarks Lærerforenings Medlemsblad 1891, Nr. 24.

Joakim Larsen.


Larssen, Knud Arnt, 1793-1865, Kjøbmand og Legatstifter,
er født 25. Marts 1793 i Holbæk, hvor hans Fader, Lars Mandix
Nielsen, var Avlsbruger, Brændevinsbrænder og Gjæstgiver; Moderen
var Karen Pedersdatter f. Friis. Efter at have været i Handelslære
i Frederiksborg kom han til Frederiksværk for at bestyre den ene
af Stedets 2 privilegerede Kjøbmandshandeler, nemlig den, der
ejedes af Johanne Marie Thodberg, f. Schiøtt (d. 1834), som Enke
efter Bogholder ved Frederiksværk Lauritz Krog T. (d. 1806). 27. Dec.
1818 ægtede han Datteren her Laurentze Marie T. (f. 26. Sept. 1799),
og 1835 overtog han Handelen for egen Regning. Allerede forinden
var han bleven Medinteressent i Suhr & Søns Kobbervalseværk paa
Frederiksværk. De 2 Virksomheder, han saaledes drev, lode ham
tjene godt, og da han forstod at være klogt sparsommelig, blev
han efterhaanden en meget formuende Mand, hvad der bl. a. satte
ham i Stand til at kjøbe Arresødal. Han døde 31. Maj 1865, og
Handelen blev nu fortsat af hans efterlevende Hustru, hvis lange,
i stor Stilhed paa Arresødal henlevede Enkestand næsten fordoblede
Formuen, der ved hendes Død, 17. Maj 1883, viste sig at være noget
over 2 Mill. Kr. Efter de barnløse Ægtefællers Testamente af
30. Maj 1861 tilfaldt den væsentligste Del heraf et efter dem
benævnt Legat, hvis Anvendelse til Studiehjælp, Haandværksoplærelse,
Rejseunderstøttelse og Udlaan til Polyteknikere, Mekanikere,
Haandværkere og Kjøbmænd, med særligt Hensyn til Saadanne, der
stammede fra Frederiksværk, sloges fast ved en Fundats af 17. Maj 1884.
En mindre Kapital anvendtes til en Enkestiftelse paa Frederiksværk.

C. Nyrop.


Larssen, Oda Laurentze Helmine, s. Nielsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free