Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lassen, Christian Ludvig, 1767-1839, Kancellideputeret - Lassen, Eduard Ludvig, f. 1830, Komponist og Musikdirigent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Titel af Kancellisekretær, 1805 blev han Justitsraad,
1813 Etatsraad, 1829 Konferensraad og 1836 Kommandør
af Danebrog. Han var under hele sin Embedskarriere
særlig knyttet til den Afdeling af Kancelliet,
der skulde varetage Kirke- og Almueskolevæsenets
Anliggender; paa disse Omraader besad han da ogsaa en
omfattende Indsigt og lagde ofte stor Skarpsindighed
for Dagen ved Sagernes Behandling; men hvad der ikke
sorterede under Kancelliet, nærede han paafaldende
ringe Interesse for. Derhos synes han, der som
ung Mand havde været Chr. Colbjørnsens Protegé,
at have været en udpræget Repræsentant for det
Overmod, der gjennem flere Menneskealdere næsten
uafbrudt prægede Kancelliets Optræden over for de
andre Kollegier. – Han var gift med Erasmine Karine
f. Lampe (døbt 3. Sept. 1771 d. 5. Juli 1854), Enke
efter Søkrigsprokurør Conrad Weidemann og en Datter
af Sognepræst Marcus Rasmussen L. og Else Cathrine
f. Borchsenius.
G. Kringelbach.
Lassen, Eduard Ludvig, 1830-1904, Komponist og Musikdirigent.
E. L. er Søn af jødiske Forældre, Silke- og Klædehandler Ludvig L.
og Hetty (f. Warburg?), og er født i Kjøbenhavn 13. April
1830, men allerede 1832 flyttede Forældrene til
Brüssel, hvor han, 12 Aar gammel, kom ind i det
derværende Musikkonservatorium. Her blev han snart
regnet for en af de mest fremragende Elever, og
efter at flere af hans Kompositioner, deriblandt en
Symfoni, vare blevne prisbelønnede baade i og uden for
Konservatoriet, tiltraadte han 1850 med Understøttelse
af den belgiske Regering en længere Rejse i Tyskland
og Italien. Paa denne Rejse, som varede o. 5 Aar,
blev han i Weimar nøje bekjendt med Liszt, der tog
sig varmt af den unge Mand og ved sin Indflydelse
bevirkede, at L.s første Opera, «Le roi Edgar», som
man ikke havde villet antage i Brüssel, blev opført
i Weimar. Den vandt Bifald, og da L. tillige havde
vist usædvanlige Evner som Dirigent, blev han 1858
ansat som Kapelmester ved det derværende Hoftheater. I
denne Stilling har han virket i 37 Aar, siden 1861
som 1. Kapelmester og senere, efter at Liszt havde
opgivet sin Stilling som Hofkapelmester, i dennes
Plads, indtil han 1895 af Helbredshensyn søgte sin
Afsked og gik af med Titel af Generalmusikdirektør. Af
hans Kompositioner, hvoriblandt som de vigtigste kunne
nævnes 3 Operaer, 2 Symfonier, flere Ouverturer, en
Mængde Vokalkompositioner osv., ere kun hans Musik til
Skuespillet «Faust» – opført 1888 paa Dagmartheatret
og 1891 paa det kongl. Theater – samt en Del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
