Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lassenius, Johan, 1636-92, Theolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans Valg til Sognepræst ved St. Petri tyske Kirke i Kjøbenhavn
1676. L.s mægtige og betagende Veltalenhed, der berømmes af
Samtiden i de stærkeste Udtryk, skaffede ham her en stadig voxende
Tilhørerkreds. Kirken, der i hans Tid var den mest besøgte i
Hovedstaden, maatte udvides betydelig, og den smykkedes af
fornemme Kirkegængere med kostbare Prydelser. Folk kom langvejs
fra for at høre den berømte Asketiker, thi som saadan maa L.
nærmest betegnes, i hvis Person Haardhed og Mildhed vare
forenede i forunderlig Blanding. «Han var beundringsværdig hjemme
i Skriften, fast og tro i sin Lære, varm og dyb af Hjærte, rig paa
Tanker og fyndig i sin Fremstilling», som en nyere, bekjendt tysk
Theolog har udtalt sig.
Ved Siden af disse ypperlige Egenskaber staar hans mindre
tiltalende Higen efter originale Paafund, usmagelige Ordspil og ydre
Effektmidler, der henleder Tanken paa hans Skuespillerfortid. Han
drog Politikken og Dagens brændende Spørgsmaal ind i sine
Prædikener, og selv om den bekjendte Anekdote, at han, tilrettevist
af Christian V for sine Hentydninger til dennes Forhold til Sophie
Amalie Moth, skal have fremvist sin Ligskjorte og erklæret sin
Beredvillighed til at følge Johannes den Døbers Exempel, ikke
skulde være sandfærdig, er det dog vist, at han, som en anden
Ole Vind, holdt det for sin Pligt at revse de stores Synder offentlig
og i stærkt personlige Udtryk. Valget af Ligtexten over den faldne
Statsmand Kansler J. A. v. Kielmansegg, Esaias 22, 16-19, gjør
ikke hans Karakter Ære. Hans Indlæg fra Prædikestolen mod
Danmarks Alliance med Frankrig har vistnok indbragt ham en
alvorlig Tilrettevisning og affødte en hel Viselitteratur i Tyskland.
At han bl. a., som det fortælles, for at vække nogle slumrende
Tilhørere skal have holdt inde i sin Tale og givet sig til at lege
med sit Lommetørklæde, at han indtog sin Medicin paa Prædikestolen,
o. l. viser, hvorledes han kunde glemme sin Værdighed.
Som usædvanlig frugtbar og læst Forfatter paa det theologiske
og moralfilosofiske Omraade har L. Ry som en af det 17.
Aarhundredes ypperste Stilister og Rhetorikere. L. har i alt udgivet
36 større og mindre Skrifter samt efterlod 23 i Manuskript. Af
hans polemiske Bøger bør nævnes «Arcana politico-atheistica» (1666
og 1693) samt «Besiegte Atheisterei» (1673 og 1693)- Heri drøftes
bl. a. saa mærkelige Spørgsmaal som Kvindernes Opstandelse,
Aristoteles’ Delagtighed i Saligheden, hvem Cain var gift med, de
vilde Dyrs Existens i Amerika efter Syndfloden osv. Et Forsvar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
