Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laub, Hardenack Otto Conrad, 1805--82, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilslutning til ham. Det var imidlertid langt fra, at han paa
uselvstændig Maade gik op i den Retning, han sluttede sig til;
dertil var hans Aand for fri og hans Synskreds for vid. Navnlig
forstod han i højere Grad end mange andre af den konservative
Sides Mænd at vurdere de kristelige Vækkelser, som under hint
Tidsrum, og ikke mindst paa Fyn, vakte kirkeligt Røre mellem
Lægfolk, og som Myndighederne ofte toge paa uden Forstaaelse og
med unødvendig Haardhed. Ved den inderlige Optagethed af sin
Gjerning, ved solid og omfattende Dygtighed, ved en fyldig og
klar Forkyndelse, men mest dog ved hele sin lige saa kjærlige og
milde som faste og sikre Personlighed blev L. højagtet og elsket
som Præst i sine Menigheder. Men ogsaa i videre Kredse og
blandt sine Embedsbrødre fik han snart et godt Navn, uagtet det
ikke var ofte, han greb ind i Forhandlingerne om Tidens
brændende Spørgsmaal. Af hans Forfatterskab fra dette Tidsrum skal
her nævnes Afhandlingen «Om den kirkelige Absolution», i hvilken
han over for Dr. H. C. Rørdam forsvarer vor Kirkes Form for
Skriftemaalet; i sine «Theses om Trosbekjendelse og Kirke» gav
han et værdifuldt Bidrag til Forstaaelse af de fra den grundtvigske
Side fremsatte Theorier. Af Prædikener udgav han kun faa; men
disse give en god Hjælp til Bedømmelse af, hvad han var for sine
Menigheder som Præst og Sjælesørger.
I en forholdsvis ung Alder blev L. 7. Nov. 1854 kaldet til
Biskop i Viborg, en Udnævnelse, der hilstes med Glæde, da man
følte, at den rette Mand her var kommen paa den rette Plads.
Paa 24. Aar beklædte han dette betydningsfulde Embede, og det
kan siges med Sandhed, at var der Glæde over at se ham kaldet
dertil, saa blev det endnu mere beklaget, da Budskabet kom, at
han paa Grund af Sygdom maatte forlade det. Men L. var ogsaa
en sjælden smuk Type paa en Tilsynsmand i vor Folkekirke.
Maalt med en ydre Alen er en protestantisk Biskops Myndighed
ikke stor; skal han støtte sig alene til den Magt, hans Embede
giver ham, kan han kun i meget begrænset Omfang iværksætte
Foranstaltninger til Kirkelivets Fremme i sit Stift. Er han imidlertid
i Besiddelse af den fornødne Overlegenhed og af virkelig Kjærlighed
til de Personer og Institutioner, han staar i Forhold til, kan
han alligevel paa mange Omraader virke til megen Velsignelse.
L. har selv som det, der i Gjerningen særlig tiltrak ham, nævnet
baade sine Besøg i Menighederne og de Gjenbesøg, han modtog af
Præsterne. Til sin høje Alder var han saare nøjagtig med sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
