Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laxmand, Hans, -1443, Ærkebiskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Laxmand, Hans, –1443, Ærkebiskop,
fremtræder første Gang i 1410, da han som Medlem af Roskilde Domkapitel sammen
med dette protesterer mod Erik af Pommerns Inddragelse af
Bispestaden Kjøbenhavn; ikke længe efter blev han Ærkedegn i Lund,
og som saadan er det vist ham, der har affattet Lunde Kapitels
skarpe Protest af 1434 imod Kongens Forsøg paa at tvinge Kapitlet
til at holde en «evig Psalterlæsning». Saaledes var H. L. allerede
en given Modstander af Erik af Pommern, da han i 1436 efterfulgte
Peder Lykke paa Ærkestolen. Som dansk Adelsmand laa det ham
nær at hævde Rigsraadets Myndighed over for Kongemagten, og
dette stemmede ogsaa med hans kirkelige Standpunkt; han har
aabenbart været en Tilhænger af den Retning, der netop i hans
Tid blev baaret frem af Kirkemødet i Basel, en Forkæmper for
Landekirkens Selvstændighed over for baade Pave og Konge. I
Virkeligheden fremtræder H. L. da ogsaa i de følgende Aar som
den egentlige Leder af Rigsraadets Opposition imod Erik af
Pommern, der til sidst førte til, at Erik maatte vige Pladsen for
Christoffer af Bajern; over for Danmarks nordlige Nabolande holdt han
paa Unionen, dog saaledes, at hvert Riges Selvstændighed
opretholdtes, og Tyngdepunktet ikke søgtes i Monarkiet, men i
Aristokratiet. Hans Planer lykkedes, og Nytaarsdag 1443 kronede han
Christoffer i Ribe Domkirke. Samtidig fik han ogsaa sine kirkelige
Reformplaner satte igjennem; ved 2 Forordninger, der udstedtes af
Konge og Ærkebisp i Forening, nævnte jævnsides paa en ganske
usædvanlig Maade, fastsloges dels, at der ogsaa inden for Jyske
Lovs Omraade skulde betales fuld Kirketiende, medens man her
tidligere ikke havde kjendt Bispernes Tredjedel af Tienden, dels
at alle Klostre skulde være under et skarpt Tilsyn af Stiftets
Biskop, der flittig skulde visitere dem, sørge for nøje
Efterlevelse af Ordensreglerne og raade Bod paa den vidt udbredte
Uorden og Usædelighed. Naturligvis glemte H. L. ikke sig selv;
han skaffede sig og sit Kapitel kongelige Stadfæstelser paa deres
Privilegier, hvori disse udstraktes saa vidt gjørligt, og selv blev
han af Christoffer forlenet med Lindholm Len i Skaane. Midt i
sin Triumf bortreves han pludselig af Døden 30. Maj 1443; men
med rette har man sagt om ham, at «skjønt han kun beklædte
Sædet i 7 Aar, er der dog faa lundske Ærkebisper, ja ingen
foruden Absalon, der har haft saa gjennemgribende Indflydelse paa
Fædrelandets hele Stilling som H. L.».
Helveg. Den danske Kirkes Hist. til Reform. II, 284. 302 ff. 310 ff. 317 ff.
Kr. Erslev.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>