Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lehmann, Peter Martin Orla, 1810-70, Politiker og Minister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Examensvæsenet og Fattiglovgivningen i Preussen. Opholdet
afbrødes brat, da han kaldtes hjem til Moderens Sygeleje; 2 Dage
efter at have fejret et vemodigt Sølvbryllup sov hun hen (Maj 1834),
og dermed var egentlig Hjemmets Magt over ham brudt.
Faderens Hensigt var, at den begavede Søn skulde gaa
Embedsvejen, hvor hans Evner og formaaende Forbindelser vilde
aabne ham en glimrende Karriere, men dette stemte ikke med den
unge Mands Lyst og aandelige Trang. Han higede efter Kamp
for sine Ideer, han vilde virke for at skaffe Landet en fri
Forfatning, for Opretholdelsen af det danske Riges Selvstændighed, for
Bevarelsen af Slesvigs Danskhed, for dets nøje Tilslutning til
Kongeriget, for Udviklingen af Broderskabet og Solidaritetsfølelsen
mellem de nordiske Folk, og dette var alt sammen den Gang lutter
statsfarlige, næsten højforræderske Ting, som der hørte Mod til at
tale og at skrive om. Det eneste Blad, som den Gang stod aabent
for en friere Debat, var det af A. P. Liunge udgivne
«Kjøbenhavnsposten», og det lykkedes L. her at finde et Organ, hvor han,
om end ikke uden Vanskeligheder og Farer, kunde slaa til Lyd
for sine Tanker. Hans Vaabenfælle i denne Kamp var J. F.
Giødwad (VI, 52), i mange Henseender hans aandelige Modsætning,
men en lige saa nidkjær Ven af Frihed og Nationalitet og i
Besiddelse af netop de Egenskaber, som udfordredes til at lodse L.s
varmblodige Hidsighed og skarpe Pen igjennem Pressetvangens
mange farlige Skjær. De to passede udmærket sammen, L. som
den producerende og Giødwad som den kritiserende, korrigerende
og expederende Kraft. Det var saare trange Tider for Pressen,
thi ikke blot vare saa væsentlige Betingelser som Avertissementer
og Postforsendelsesret unddragne de ikke-privilegerede Blade, men
disse maatte ikke engang behandle Udlandets Politik, og af indre
Sager var det dem forbudt at omtale kommende Begivenheder
saa vel som at kritisere Regeringen, der skulde omtales med
«pligtskyldig Opmærksomhed», og trods al Forsigtighed hørte
Beslaglæggelser og Mulkter til Dagens Orden. Faren var stor ved at
bevæge sig i slige Forhold, og det var ikke nogen Overdrivelse,
naar Johs. Hage en Gang i sit Svar til en senere berømt
Videnskabsmand, som havde spurgt ham, hvem den livlige, unge Mand
var, som nys forlod dem, føjede til: «Se ret paa det Hoved, det
er skjønt, og det bliver maaske ikke længe siddende.» Ved Siden
af sin journalistiske Virksomhed optraadte L., der nøje havde
sluttet sig til Datidens Frihedsmænd: David, Ussing, Schouw,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
