Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lehmann, Peter Martin Orla, 1810-70, Politiker og Minister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
største Triumf som Taler fejrede L. under de svenske og norske
Studenters Besøg 1845 i Kjøbenhavn, da han 24. Juni ved Festen
i Christiansborg Ridehus i en Tale, hvor Tankens Adel og Højhed
forenede sig med Formens Skjønhed og Personlighedens dragende
Magt, henrev alle til Begejstring for den skandinaviske Tanke.
Ogsaa for denne Tale blev han sat under Anklage, men frifunden.
I disse Aar falder ogsaa hans Hovedvirksomhed for den danske Sag
i Slesvig, hans Forbindelse med P. Hiort Lorenzen og Laurids
Skau, hans Taler paa Skamlingsbanken, navnlig 1844, og hans
gjentagne, men mislykkede Forsøg paa at faa Stænderne drevne
frem i konstitutionel Retning.
Hans Hustrus Sygelighed tog en farlig Vending 1847 efter
hendes Moders Død, og det blev en Nødvendighed for ham at
føre hende og en svagelig lille Datter ned til Syden. Efter en
højst besværlig Rejse naaede de over Alperne og kunde her Skridt
for Skridt, indtil de naaede deres Maal, følge den italienske
Frihedsbevægelse, som da foregik under Paakaldelse af Pius IX’s
Navn. Efterretningen om Christian VIII’s Død 20. Jan. 1848
naaede dem i Pisa, og L. var strax klar paa, at Pligten kaldte
ham hjem, hvori den højhjærtede Hustru bestyrkede ham. Over
Paris, hvor Revolutionen med dens Reformbanketter gjærede,
naaede han tilbage til Kjøbenhavn og blev strax Sjælen i
Bevægelserne her hjemme. Det var ham, som skrev Kommunalbestyrelsens
Adresse, hvis Slutning om «Fortvivlelsens Selvhjælp» var fuldt
svarende til Øjeblikkets Stemning, men blev en af de Uforsigtigheder,
som senere Tider bebrejdede ham. Han var Hovedtaleren paa
Kasinomødet 20. Marts, og da han faa Dage efter (24. Marts) var
bleven Medlem af Martsministeriet, var det ogsaa ham, som
affattede Svaret til den slesvig-holstenske Deputation. «Det store
Konge- og Folkeprogram», som i en Aarrække blev Grundlaget
for dansk Politik, skylder hans klare Hoved og hurtige Pen sin
Form.
Paa et vist Stadium af Martsministeriets Dannelse havde Grev
A. W. Moltke foreslaaet L. at overtage Udenrigsportefeuillen – dog
først efter forsigtig at have forespurgt, om han ogsaa kunde tale
Fransk. Det blev dog Grev F. M. Knuth, som fik denne Post, og
L. blev ligesom L. N. Hvidt Minister uden Portefeuille. Han kom
imidlertid snart ind paa den diplomatiske Vej, i det der overdroges
ham en fortrolig Sendelse til Berlin og London. I Preussen var
alt i haabløs Forvirring, Kongen vaklede frem og tilbage, Ministrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
