Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lehmann, Peter Martin Orla, 1810-70, Politiker og Minister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vanskelig. I Juni hentede han Hustru og Barn i Paris, hvor han
blev Vidne til Junirevolutionens blodige Dage. I Avg. sluttedes
Malmø-Vaabenstilstanden, og i Okt. sammentraadte den grundlovgivende
Rigsforsamling. Paa den endelige Skikkelse, hvori Grundlovsudkastet
fremtraadte, havde han væsentlig Indflydelse, og man
gjenkjender ham i dets klare, smukke Sprog. I Nov. aftraadte
Martsministeriet, dels fordi Kongen afviste enhver Tanke om
Slesvigs Deling, dels fordi Tscherning havde mistet alt Haab om en
heldig Udgang af Striden, naar hele Tyskland støttede Oprøret.
Saa forandret var nu Stemningen, at L. faldt igjennem ved et
Suppleringsvalg paa Bornholm. Faa Dage forinden, 8. Dec. 1848,
var han bleven udnævnt til Amtmand i Vejle. Da han i denne
Egenskab efter Slaget ved Kolding 23. April 1849 begav sig til den
brændende By, blev han imod al Folkeret og under Forhaanelser
saa vel af høje Officerer som af Pøbelhobe gjort til Krigsfange og
ført først til Gottorp, derpaa til Rensborg. Alle hans Forsøg paa
Ophævelse af denne utilbørlige Fængsling strandede paa Statholderskabets
Triumf over at have faaet en saa farlig og forhadt
Modstander i sin Vold. L.s Hustru laa syg, og hendes Sygdom tog
ved Bekymringen for ham en farlig Vending. Med stor Møje
opnaaede han da i Juni en kort Orlov, rejste strax til Kjøbenhavn,
og efter at Hustruen 20. Juni havde draget sit sidste Suk, vendte
han som Regulus tilbage til sit Fangenskab, der først sluttede en
fuld Maaned efter Fredericiaslaget.
Det var tunge Aar, som nu fulgte for L. Han søgte at dulme
sin Sorg ved anstrængt Arbejde og helligede alle sine Kræfter til
sin Embedsgjerning. I de 13 Aar, han var Amtmand, udfoldede
han en stor administrativ Evne, varm Interesse for Beboernes Vel
i alle Retninger, og det var kun en fortjent, om end sjælden,
Udmærkelse, at der endnu i hans Embedstid (1861) anbragtes en
Marmorbuste af ham i Fredericia Raadhus. 1859 hædrede Regeringen
ham med Kommandørkorset af Danebrog. Det offentlige Liv
udøvede dog snart sin uimodstaaelige Magt over ham. Han valgtes
1851 til Folketingsmand for Vejle, nedlagde efter et Gjenvalg sit
Mandat i 1853, men valgtes Aaret efter til Landstinget, i hvilket
han havde Sæde indtil sin Død, ligesom han sad i Rigsraadet.
Hans Virksomhed var i den følgende Aarrække højst betydningsfuld,
og han indtog i de forskjellige Forsamlinger en fremragende
Plads. Hans Betænkning over det Forfatningsudkast, som blev til
Lov 2. Okt. 1855, var et statsretligt og politisk Mesterstykke og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
