- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
194

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lembcke, Jacob Christopher, f. 1833, Filanthrop - Lembæk, s. Limbek - Lemfort, Zacharias, -1689, Generalavditør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og filanthropiske Bestræbelser. Han var i 6 Aar Formand i Raadet
for «de fattiges Kasse» paa Frederiksberg, ligeledes i flere Aar
Formand i Selskabet «Frederiksberg Arbejderhjem», og endelig
havde han i en Aarrække Sæde i Bestyrelsen for «Understøttelsesselskabet
for trængende Kontorbetjente og deres Enker». I 1875
var han Medstifter af Foreningen til Dyrenes Beskyttelse; som
dennes Sekretær, Næstformand og Formand (fra 1889) har han
udført et meget betydeligt Arbejde. I 1882 deltog han i Stockholm i
Stiftelsen af «Nordisk Samfund til Bekæmpelse af det videnskabelige
Dyrplageri», der har det Formaal at tilvejebringe en Lovordning
af Vivisektionen. Siden 1880 har han for egen Regning udgivet
og redigeret det illustrerede Maanedsskrift «Dyrevennen», som i de
senere Aar tillige har taget Ordet for andre værgeløse, navnlig
fattige Børn. Endelig har han i Forening med sin Hustru i 1892
stiftet «Foreningen til Oprettelse af Landbrugskolonier for fattige
Børn», hvis Formand han er. – Han ægtede 6. Juni 1866 Julie
Augusta Albertine v. Wilster, Datter af Oberst Alexander v. W. og
Emilie f. Otto.

C. Christensen.


Lembæk, s. Limbek.


Lemfort, Zacharias, –1689, Generalavditør,
tilhørte formentlig en i det 17. og 18. Aarhundrede i Christiania bosat
Familie, hvor han formentlig tidlig er kommen i Berøring med
Statholder U. F. Gyldenløve, hos hvem han stod i megen Yndest og
synes at have gjort Tjeneste under den svenske Fejde i 1670-Aarene,
ligesom han ogsaa af denne benyttedes til Forhandling
med Griffenfeld. I 1668 var han bleven antagen til Stabssekretær
i Norge, kaldes 1676 Avditør, 1680 Generalavditør og fik 1683 Titel
af Krigsraad. I Okt. 1688 optoges han i Adelstanden, men døde
allerede det følgende Aar (begravet ved Akers Kirke 24. April).
Han var en meget formuende Mand, der ved Krigstyrsansættelsen
i 1676 staar i 2. Klasse. 1680 kjøbte han af Kronen Boens store
Laxefiske ved Christianssand, og han ejede en stor Gaard i Christiania
tillige med Avlsgaard i Aker (Smedstad). I alle Fald en Del af
sin Formue skal han have faaet med sin Hustru, Marie Rebecca
Pristed, der døde o. 1700 og anden Gang var gift med Assessor
Lorentz Roll i Christiania, der paa Grund af Lejermaal maatte
forlade Landet og mistede sin Boslod. Hendes Søn af første
Ægteskab, Johan L., døde 1710 som Oberst ved throndhjemske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free