Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lengnick, Johan Carl Louis, 1796-1865, Genealog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
faa Aar havde han saa en lille Understøttelse fra Christian VIII,
og han udfoldede en forbavsende Virksomhed, Stamtavler ligesom
mylrede frem fra hans Haand. Under dette forcerede Arbejde
bleve Stamtavlerne naturligvis ofte ikke saa nøjagtige, som de burde
være; men mange af dem maa ogsaa kun betragtes som Prøvetryk,
i det han aldrig betænkte sig paa at levere nye og forbedrede
Udgaver. Tallet naar op til 500.
Stamtavlerne ere vel det, der har gjort L.s Navn mest
bekjendt; men det er dog ikke hans Hovedgjerning. For at
udarbejde disse maatte han benytte Kirkebøger, og han foresatte
sig da den store Opgave at foretage Udskrifter af alle disse. Mangel
paa Imødekommen og ligefrem Uvilje hindrede ham i at naa dette
Maal fuldstændig, men det lykkedes ham at faa det meste gjort
og at skrive Uddrag med udførlige Registre for mere end 600
Sogne, deriblandt alle de store kjøbenhavnske Sogne til 1814. Dette
store Arbejde opsled L.s Kræfter, og da han ved Kjøbenhavns
Magistrats Omordning i 1858 fik sin Afsked med en lille Pension,
var hans Kraft brudt; han var i højeste Grad modløs og følte sig
tilsidesat og miskjendt. Han tænkte da paa at skille sig ved alle
sine Arbejder og navnlig at lade dem gaa til Norge; da traadte
Kultusminister Hall hjælpende til, han kjøbte til Staten ikke blot
alle L.s Manuskripter, men ogsaa alt det, L. endnu i sit Liv maatte
naa at faa samlet, for 400 Rdl. aarlig i 10 Aar, hvis han levede
saa længe, og en mindre Sum aarlig til hans efterladte for de Aar
af Decenniet 1859-68, han ikke maatte opleve. L. tog nu fat med
fornyet Mod og Kraft, – men egentlig var det for sent, han fik
Hjælpen; de Evner, han aabenbart havde haft til at behandle
Genealogien videnskabelig, vare nu gaaede tabt. Han vedblev
med at excerpere og skrive Stamtavler, nogle af hans sidst udgivne
høre til hans bedste og nøjagtigste, men han gjorde ogsaa andet
Arbejde, i det han lagde meget stort Materiale til rette for Wibergs
«Præstehistorie», og det er L., hvem Wiberg sigter til, naar han i
Fortalen til sit Værk skriver: «Han bidrog til, at, hvad der først
var en flygtig Tanke, blev en moden Beslutning og til en, som jeg
haaber, tilfredsstillende Virkelighed». Selv havde han tidligere
udgivet «Personalhistoriske Bidrag vedk. Danmarks og Norges Gejstlighed
i ældre og nyere Tid» (4 Hæfter, 1847-58), et Arbejde,
der ligesom hans «Danske, norske og islandske Studenter, der i
Aarene 1649-1814 ere jordede i Kjøbenhavn» (1847) er en god
Prøve paa hans Kirkebogsuddrag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
