Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lenkiewitz, Utilia, 1711-70, Skuespillerinde - v. Lente, Christian, 1649-1725, Diplomat, Overkrigssekretær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
intet om hendes Slægt eller hendes Liv, forinden hun
1747 optraadte, rimeligvis i ældre komiske Roller,
paa den yngre v. Qvotens Theater i Store Kongensgade;
her lærte hun at kjende Polakken Adam Lenkiewitz,
der 6. Febr. 1749 blev hendes Mand, han ernærede sig som
Skuespiller og forsøgte sig tillige som Forfatter;
v. Qvotens Aabningsstykke «Phistophile od. die
träumende Liebe» skyldtes saaledes hans Pen. Da
v. Qvoten havde maattet lukke sit Theater, optoges
Mad. L. i de danske Aktørers Trup, og hendes Mand blev Kontrollør
ved det nye Komediehus. – Mad. L. havde efter Traditionen,
der gjennem Schwarz, som i sin tidlige Ungdom havde
set hende paa Scenen, naaede Overskou, til Valgsprog:
«Det er Naturen, som skal komme Folk til at le»,
og der tilføjes, at hun aldrig svigtede dette,
hvor yppig hun end lod sit Lune spille. Hun ansaas
for en fuldendt Fremstillerinde af «alle gamle
Fruentimre, fra virkelig fornemme Standsdamer ned
til Sladderkællinger og Bønderkoner». Det siges,
at hun forstod at variere selv temmelig ensartede
Roller, og at hun med Fasthed gjennem førte den
anslaaede Karakter. Hendes Standsfæller beundrede
«den Virkelighed, hvormed hun holdt sig i sin Rolle
fra det Øjeblik, hun betraadte Scenen, og indtil hun
var kommen langt ind i Kulissen». Paa det opbevarede
Portræt af Mad. L. er hun afbildet med en spids
Anstand, der minder noget om en Høne, der bryster
sig; den maa have passet omtrent lige vel til den
forlystelsessyge Magdelone i «Maskeraden» som til
den anestolte Donna Olympia i «Don Ranudo»; Mundens
bestemte, skarpe Linjer maa have gjort hende skikket
til at fremstille de Koner, der selv ere hjemme,
hendes Skikkelse er ungdommelig og fristende nok til
leflende Koketter som Béline i «Den indbildt syge»,
og de store, kloge Øjne sige, at hun var en bevidst
Kunstnerinde. – Mad. L. døde 23. Sept. 1770 «af
tærende Syge».
Overskou, Den danske Skueplads I.
Jubeludgaven af Holbergs Komedier III.
P. Hansen, Den danske Skueplads I.
Nationaltid. 3. Dec. 1884.
Arthur Aumont.
v. Lente, Christian, 1649-1725, Diplomat, Overkrigssekretær,
fødtes som yngste Søn af nedennævnte Kansler Theodor L. i Flensborg 29. Marts
1649. Faderen, der tidlig havde udset denne Søn til
Hoftjenesten fremfor de ældre, gav ham i Hjemmet under
sin egen Ledelse en omhyggelig Uddannelse. 17 Aar
gammel blev han Student, kom 1666 til Universitetet
i Heidelberg og berejste Aaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>