Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leonora Christina, 1621-98, Datter af Christian IV og Kirstine Munk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dette, som hun nedskrev i Fængselet, og som kun var bestemt for
hendes Børn. Og kunde man end have Lov til at tvivle om Sandfærdigheden
af hendes Udsagn i Forhørene, er det vanskeligt at
se, hvorfor hun over for sine Børn skulde fastholde sin Uskyldighed,
naar denne ikke var en Kjendsgjerning. Thi Børnene saa paa
Forældrenes Sager med disses Øjne, og selv om L. C. havde
erklæret sig skyldig, vilde de ikke have fundet Anledning til at dadle
hende. Men ikke nøjet med i al Almindelighed at hævde sin
Uskyldighed bekræfter hun denne, ogsaa over for Børnene, med
de højtideligste Eder, og der foreligger ellers intet om, at hun,
som virkelig var en religiøs Natur, har taget sig Edens Misbrug
let. Da hertil endnu kommer, at der ikke blev fremført det
mindste Bevis imod hende, og at Ulfeldt let kan tænkes at have
undladt at meddele hende noget om sit Anslag – særlig fordi
han ikke vilde paalægge sin højt elskede Hustru et Medansvar,
saa længe endnu intet var afgjort –, finder i det mindste
Forfatteren af disse Linjer, at der ikke er Grund til at drage L. C.s
Uskyldighed i denne Sag i Tvivl. Paa den anden Side er det
naturligt, at Regeringen havde en helt forskjellig Opfattelse, og
ingen vil heller falde paa at dadle den, fordi den, saaledes som
Forholdene vare, søgte at sikre sig L. C.s Person. Men at den,
uden at der nogen Sinde overgik hende nogen Dom, vedblev at
holde hende, Frederik III’s Halvsøster, indespærret i et almindeligt
Forbryderfængsel i 21 Aar efter, at hendes Mands Død havde gjort
hende endog i Regeringens Øjne uskadelig, var en grusom og
uværdig Misbrug af Magten, som altid vil skæmme de 2 Kongers
Minde, selv om det væsentlig var Dronning Sophie Amalies
uforsonlige Had, der var Skyld i denne lange Indespærring. Bortset
herfra er dette L. C.s Fangenskab blevet os et af de interessanteste
Afsnit i hendes Historie ved den gribende og malende Skildring,
hun selv har givet af det i sit saakaldte «Jammersminde». Da
dette Skrift nu er kjendt af alle, skal her kun flygtig dets Indhold
berøres.
I den første halve Snes Dage af sit Fangenskab beboede L. C.
et svinsk og usselt Rum uden Vinduer, men da Forhørene over
hende vare til Ende, fik hun et noget bedre Værelse. En
Tjenestekvinde var altid hos hende, dels til Opvartning, dels for at passe
paa hende. Hun maatte ikke faa noget at sysle med, ikke engang
Naal og Traad. Saa stærk hendes Natur var, blev hun dog i
Begyndelsen af Fangenskabet saa overvældet af Indespærringens Kval
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
