Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leonora Christina, 1621-98, Datter af Christian IV og Kirstine Munk - Leopoldus, Herman, f 1750, s. Løvenskiold - Lepel, Carl Helmuth, 1742-1814, Officer - Lerche, Christian Greve, 1692-1757, Overkrigssekretær, Godsejer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ualmindelig og fængslende Ramme om en højst ualmindelig
Personlighed.
L. C.s Jammers-Minde, 3. Udg. (1885).
Danske Saml. 2. R. I.
Birket Smith, L. C. Grevinde Ulfeldts Hist. I-II (1879-81).
Fridericia, Adelsvældens sidste Dage.
S. Birket Smith.
Leopoldus, Herman, d. 1750, s. Løvenskiold.
Lepel, Carl Helmuth, 1742-1814, Officer,
Søn af Major ved Grenaderkorpset Hans Adolph L. til Radegast og Augusta Caroline
f. Plessen, var 1762 Fændrik reformé i Livgarden til Fods og blev
1763 Sekondlieutenant, 1764 Premierlieutenant i danske Livregiment,
hvorfra han 1765 blev forsat til Livgarden. 1766 udnævntes den
for god Tjeneste vel anbefalede L. til Kapitajn i Infanteriet, og
han var nu i flere Aar ude af Tjenesten her hjemme, først med
Orlov til den fædrene Hjemstavn, Meklenborg, dernæst, fra 1769,
for paa russisk Side at deltage i Kampene mod Polakker og Tyrker.
1771 vendte han tilbage og blev ansat ved Kronprinsens Regiment,
hvor han 1774 forfremmedes til Major og 1777 naturaliseredes som
dansk Adelsmand. 1783 blev han forsat til slesvigske Infanteriregiment,
1790 som Oberstlieutenant (med Anciennitet fra 1788) til
Dronningens Livregiment, 1793 som Oberst til 3. jyske Infanteriregiment,
1798 som Chef til Prins Frederiks Regiment, 1802 som
Generalmajor og Chef til 1. jyske Infanteriregiment. 1805 under
Troppekoncentrationen til Holsten kommanderede L. Brigade i
3. Division. Under Revuen det følgende Aar for Kronprinsen
viste Regimentet sig som det sletteste; L. fik en Reprimande og
efter Ansøgning Afsked som Regimentschef. Han fik dog Ventepenge
og forblev staaende i Armeens Detail som Generalmajor,
og Afskedsansøgningen skyldes maaske lige saa meget den
Omstændighed, at L. Aaret i Forvejen ved Broderens, Kammerherre
Frederik Diderik Joachim L.s, Død havde arvet dennes talrige
Godser, Dobbin, Hutten m. fl., i Meklenborg. L. døde i Marts 1814.
S. A. Sørensen.
Lerche, Christian Greve, 1692-1757, Overkrigssekretær, Godsejer,
Søn af nedennævnte Gehejmeraad Vincents L., var født 15. Juni
1692. Han blev altsaa voxen, da Danmark indvikledes i den store
nordiske Krig, og det var derfor naturligt, at han valgte Soldaterstanden.
Som Søn af en rig og ved Hove velset Slægt gjorde
han hurtig Karriere. I Slaget ved Gadebusch (20. Dec. 1712) var
han Generaladjudant hos Hærens øverstbefalende, General Scholten,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>