- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
223

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lerche, Christian Cornelius Greve, 1770-1852, Amtmand - Lerche, Cornelius Pedersen, 1615-81, Stiftamtmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skrifter. Han døde paa Lerchenborg 26. April 1852. Han blev
gift 1. (26. Juni 1790) med Ulrikke Sophie v. Levetzow (f. 12. Avg.
1771 d. 3. Febr. 1803), en Datter af nedennævnte Gehejmekonferensraad
Heinrich v. L., 2. (3. Okt. 1807) med Wilhelmine Dorothea
Cathrine v. Krogh (f. 16. Juni 1788 d. 9. Nov. 1848), en Datter af
Gehejmekonferensraad Frederik Ferdinand v. K. (IX, 512).

Erslew, Forf. Lex.

G. Kringelbach.


Lerche, Cornelius Pedersen, 1615-81, Stiftamtmand.
Borgmester i Nyborg Mads Lerches Enke, Sidsel Knudsdatter, havde i
sit 2. Ægteskab med den rige Borgmester og Tolder sammesteds
Peder Nielsen flere Sønner, der alle kaldte sig Lerche, og af hvilke
den yngste, Cornelius, fødtes 31. Okt. 1615. Han blev 1633 Student
fra Sorø og studerede flere Aar ved udenlandske Universiteter, bl. a.
i Leiden, hvor han udgav et lille Skrift af folkeretligt Indhold,
vendte hjem 1642 og fik kongeligt Tilsagn om en Plads i tyske
Kancelli, naar han ved yderligere Rejser havde fuldendt sin
Uddannelse, især i Sprog. Efter 3 Aars Forløb, som han til Dels
synes at have tilbragt i Spanien, opnaaede han 1645 et Sekretærembede
i bemeldte Kancelli, 1. Avg. 1647 ægtede han en Datter
af Dr. med. Jørgen Fuiren (V, 490), Søster F., der døde 4. Nov.
1648, knap 21 Aar gammel. Fra 1650-53 fungerede L. som
Resident ved Hoffet i Madrid og blev, vistnok ved sin Hjemkomst,
kongl. Raad, i hvilken Egenskab han til Universitetets Ærgrelse
skaffede sig Kongebrev paa at nyde Gang og Sæde som Doktor,
altsaa over Professorerne. 1657 giftede han sig med Anne Kirstine
Friis (d. i Madrid i Okt. 1659), Enke efter hans 1. Hustrus Broder
Diderik Fuiren og Datter af Borgmester Henrik F. i Kjøbenhavn.
Aaret efter gik han som Envoyé til Spanien, hvorfra han dog alt
1662 kaldtes hjem, maaske for atter at gjøre Tjeneste i tyske
Kancelli. Imidlertid var han 1660 bleven nobiliteret. 1670 udnævntes
L. til Kancelliraad og 1671 til Etatsraad, men Aaret efter gik
han som Stiftamtmand over Laaland og Falster ud af Centraladministrationen,
og det vistnok efter eget Ønske, da han i Laaland
havde tilkjøbt sig betydeligt Jordegods, Nielstrup (1664), Aasmarke
(1667) og Bramslykke; dog fungerede han endnu 1674 som Assessor
i Statskollegiet. Paa Nielstrup, hvor L. synes til Stadighed at have
boet, og hvor Christian V 1678 gjorde ham den Ære at overnatte,
døde han 3. Jan. 1681, efterladende sig en Enke, Sidsel Grubbe
(f. 6. April 1648, gift 23. Juni 1665), Datter af Jacob Knudsen G.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free