- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
230

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leth, Andreas Peter Martin, f. 1822, Præst - Leth, Christian Langemach, 1701-64, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grundtvig, og navnlig have de kirkelige Frihedskrav,
der ere udgaaede fra den grundtvigske Retning, i ham
haft en begejstret Talsmand. I Begyndelsen af 1881
rejste han rundt i Landet og holdt Møder for at vække
Deltagelse for et Arbejde, der skulde gaa ud paa en
Fortsættelse af den kirkelige Frihedsbevægelse, som
havde givet sig Udslag i Lovene om Sognebaandsløsning
og Valgmenigheder og i Ophævelsen af Daabs- og
Konfirmationstvangen. Den nærmeste Frugt af hans
Rejser var det store Møde paa Askov (Avg. 1881),
som vedtog den saakaldte Askovadresse, og da denne
blev angreben fra flere Sider, værgede L. den med
Mund og Pen. Foruden ved mindre Bidrag til vore
kirkelige Blade har han gjort sig fortjent ved et
Tillæg til den Pontoppidanske Salmebog, beregnet
paa sønderjyske Menigheder (Tønder 1866), og ved
opbyggelige Udlæggelser af Johannes-Evangeliet (1883)
og Galaterbrevet (1885). – 1846 ægtede han Margrethe
Regine Thorup, Datter af Rektor P. N. T. i Ribe og døde
6. Marts 1905.

V. Birkedal, Personlige Oplevelser II, 208 f.
Erslew, Forf. Lex.
Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 353.

Fr. Nielsen.


Leth, Christian Langemach, 1701-64, Præst,
Sønnesøn af ndfr. anførte Konfessionarius Hans L. (d. 1688)
og Søn af Sognepræst i Store Heddinge, Mag. Jørgen
L. (d. 1713) og Judithe f. Langemach (d. 1759), blev
født i Store Heddinge 20. Avg. 1701. I sit 12. Aar
mistede han sin Fader, men Eftermanden, Bagge Nielsen,
ægtede hans Moder, og efter endt Undervisning i
Hjemmet blev han sendt til Frederiksborg Skole,
hvorfra han dimitteredes 1719 sammen med sin
Hjærtensven Henrik Gerner (V, 612). 15 Aar laa han
paa Borchs Kollegium (1721-26) og var bekjendt som
en fortrinlig Latinist og stor Disputator. Derefter
var han Huslærer i adskillige Familier, bl. a. hos
Grev F. A. Danneskjold-Laurwigen. Han var fra
Ungdommen af en ivrig Pietist, og efter at hans nævnte
Skolekammerat var kommen som Præst til Norge, længtes
han ogsaa did. 1732 blev han af Grev Danneskjold
kaldet til Sognepræst i Sandeherreds Præstegjæld
i Lavrviks Provsti, nær ved Vennens Virkekreds, og
særlig ved L.s Arbejde begyndte nu en stærk religiøs
Opvækkelse, der bredte sig vidt i disse Egne. Det var
umuligt, at ikke Regeringen maatte blive opmærksom
herpaa. L. var fuldt ud en Præst efter Christian
VI’s Hjærte, og en større Stilling maatte findes
for ham. Da H. Mossin, Pietismens bitreste Fjende,
blev forflyttet fra Trinitatis til Nicolai Kirke
i Kjøbenhavn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free