Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Liebenberg, Frederik Ludvig, 1810-94, Forfatterudgiver - Liebenberg, Michael Frederik, 1767-1828, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udgaver af sine Stykker. Om en lignende Dadel kommer til at
ramme L.s Oehlenschläger-Udgaver, fra hvis første Principper (at
fastholde Digterens første Redaktion som Hovednorm) han selv
begyndte at afvige i sine senere Aar (jvfr. de «Ud valgte Tragedier»,
1879), maa Fremtiden vise. Ét vil man ikke kunne fraskrive L.:
den Alvor og Omhu, hvormed han er gaaet til sin Udgivervirksomhed,
saa vel som den Orden og Nøjagtighed, der præger saa
godt som alle hans Udgaver, og som tidligere Udgivere af danske
Forfattere til Dels have ment at kunne sætte sig ud over.
F. L. Liebenberg, Optegnelser om mit Levned (1894).
O. Borchsenius, Hjemlige Interiører (1894).
Erslew, Forf. Lex.
H. Schwanenflügel.
Liebenberg, Michael Frederik, 1767-1828, Præst,
blev født i Kjøbenhavn 2. April 1767 og var Søn af fattige Borgerfolk.
Faderen, Joachim Frederik L., var Buntmager; Moderen hed Maren
f. Grønvold. Tidlig mistede han begge Forældre, men blev antaget
i Barns Sted af en velhavende Brygger, Bent Hoftved, som sørgede
for hans Undervisning og lod ham studere. Han blev Student 1783;
men da hans faderlige Velgjører døde s. A., maatte han selv sørge
for sit Underhold og nødsagedes til at tage en Huslærerplads i
Kjøbenhavn. Snart opgav han dog denne, og ved den Hoftvedske
Families Understøttelse lykkedes det ham at friste Tilværelsen som
Timelærer. Sin Fritid helligede han Theatret og Digtekunsten, og
i den Rahbekske Kreds blev han tidlig optaget. 1789 indtraf
imidlertid et Vendepunkt i hans Liv. Hans Barndomslærer og
senere hans fortrolige Ven, Institutbestyrer Niels Qvistgaard døde
pludselig og efterlod Enke og en lille Datter i sørgelige Kaar.
L. ansaa det for sin Pligt at gjøre, hvad han formaaede, for at
lette disse; i den Hensigt overtog han Ledelsen af Qvistgaards
Skole, og Aaret efter var Vennens Enke, Sophie Charlotte Q.,
f. Güttich, der var 17 Aar ældre end L., hans forlovede. Nu
skyndte han sig at forberede sig til theologisk Embedsexamen,
da han ønskede at blive Præst. Han fik Attestats 1792, og 2 Aar
efter opnaaede han Embedet som Præst ved Tugt-, Rasp- og
Forbedringshuset paa Christianshavn og giftede sig saa strax efter sin
Ordination (1794). I disse Aar havde hans digteriske Muse dog
ikke hvilet. Han oversatte flere Skuespil fra Tysk, og i «Minerva»,
i andre Tidsskrifter og Nytaarsgaver findes adskillige Digte af ham.
1797 overtog han tillige som Overlærer Religionsundervisningen ved
Metropolitanskolen; her virkede han i 2 Aar, men forflyttedes 1799
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
