- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
294

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lillienskiold, Peter Carl, 1767-1839, Søofficer - Limbek, Claus (Nicolaus), -o. 1370, Drost

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

havde mere Krudt tilbage. Som en Tordenskjold
opfordrede han derefter den engelske Kapitajn til
at møde ham med blanke Vaaben, blev da entret, men
tilbageslog Fjenden og fangede Kapitajnen. Uagtet
L. ved denne Kamp havde udvist en vis Ubesindighed,
blev hans Mod dog anerkjendt hjemme fra og han selv
hædret med en Æressabel. 1800 var han Chef for
Skonnerten «Svanen», bestemt til St. Petersborg
med Depecher. Skonnerten strandede imidlertid
ved Øsel og blev opgivet som Vrag. I Slaget paa
Reden 2. April 1801 var han Chef for Fregatten
«Hjælperen» (20 Kanoner), med hvilken han sloges
med 6 forskjellige fjendtlige Fregatter; da
Defensionslinjen til sidst var bleven opreven,
lykkedes det ham med et Tab af 5 døde og 22 Saarede
at frelse sit Skib ind paa Inderreden. I Krigen
1807-14 var han Chef for forskjellige Stykpramme
i Sundet, men kom her ikke til at spille nogen
synderlig fremtrædende Rolle. L. blev 1799 gift
med Pauline Lederer, Datter af Justitsraad L.

C. With.


Limbek, Claus (Nicolaus), -o.1370, Drost.
Slægten L. stammer utvivlsomt fra Holsten; i det
14. Aarhundrede levede dog talrige Medlemmer af den
i Sønderjylland, og Familien har maaske taget Navn
efter Landsbyen Lembek nord for Rensborg. Claus (Nicolaus)
Limbek, kaldet Kuddy (Kudy), er den samme som Lyder Limbeks
Broder Nicolaus; denne fører undertiden Tilnavnet Mulerch.

C. L. kom med Grev Gert ind i Danmark og maa have vist
Greven store Tjenester, siden denne gjorde ham til
en Slags Underbefalingsmand for hele Nørrejylland,
medens han tillige fik det vigtige Slot Kalø i Pant
for 10000 Mark Sølv. Efter at Greven var blevet dræbt
i Randers (1340), og Valdemar Atterdag begyndte at
faa Fremgang, ansaa C. L. det for klogt at slutte
sig til denne; 1343 forlod han Grevernes Tjeneste,
og Valdemar gjorde ham strax til sin Høvedsmand over
Sjælland, Aaret efter endog til Drost. I de følgende
Aar havde han en væsentlig Del i de Bestræbelser,
der førte til den fulde Gjenerhvervelse af Sjælland og
Laaland, i det han ligesom hans Herre snart kæmpede og
snart underhandlede; samtidig var han stadig Lensmand
paa Kalø. Den tyskfødte Adelsmand blev efterhaanden
nøje knyttet til de danske Stormænd; en Datter af
ham ægtede Iver Nielsen Rosenkrantz, medens han
ogsaa kom i Slægt med Erik Nielsen Gyldenstjerne og
Stig Andersen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free