Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lindberg, Jacob Christian, 1797-1857, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og folkelige Tone over sig. Og ved den blev den
hellige Skrift daglig Læsning i mange danske Huse
(2. Opl. 1857-58).
Idyllen i Tingsted blev dog af og til forstyrret
ved svage Dønninger af Kirkestriden i Kjøbenhavn, i
det den ovennævnte Præst Gad, som L. i sin Tid havde
angrebet for hans Færd ved Herrens Alter, blev Biskop
over Laaland-Falster og derved hans foresatte. Men
L. følte sig trods alt saa lykkelig i Tingsted, at
hverken Christian VIII’s Tilbud om det sjællandske
Greve og Kildebrønde eller Monrads om det laalandske
Dannemare og Tillitse kunde friste ham, og da Koleraen
1853 hærgede hans Menighed, viste han sig som «de
angrebnes Læge og utrættelige Sygevogter».
Fra den falsterske Præstegaard havde han ogsaa med
livlig Deltagelse fulgt den politiske Udvikling. Som
Grundtvig var han oprindelig en konservativ af det
reneste Vand, fuld af Beundring for Enevælden; dog
var der den Nuanceforskjel mellem ham og Grundtvig,
at den højtdannede Christian VIII nærmest var hans
Ideal af en enevældig Fyrste, medens Grundtvig, som
bekjendt, især var begejstret for den landsfaderlige
Frederik VI. I mange Aar betragtede han den politiske
Liberalisme og Radikalisme som et vanvittigt Forsøg
paa at faa Træer til at voxe med Toppene nedad og
Rødderne opad; men som Grundtvig blev ogsaa han
ved Forholdenes Magt omskabt til en Ven af Frihed
og Lighed. 26. Febr. 1853 mødte han paa Tinge som
Folketingsmand for Nakskov, 27. Maj s. A. blev
han gjenvalgt, og han vedblev at være Medlem baade af
Rigsdagen og Rigsraadet lige til sin Død. Sin
Rigsdagsvirksomhed ofrede han mange Kræfter; han tog
ofte Ordet og var Medlem af mange Udvalg og livlig
interesseret i flere af de store statsretlige og
nationale Spørgsmaal, der satte Sindene i Bevægelse.
1857 brød han op fra Tingsted for at overtage
Præstegjerningen i Lille Lyndby og Ølsted i
Nordsjælland, men da var hans Kraft brudt. Inden
Aaret var omme, døde han, 10. Dec. 1857, i sin nye
Præstegaard. Ved hans Grav priste Grundtvig ham som
«en trofast Ven, en udmærket dygtig Arbejder og en
navnkundig Stridsmand for Vorherres gode Sag». –
1826 havde han ægtet Anna Cathrine Elisabeth Hansen
(Datter af Destillatør J. P. H.), som han havde lært
at kjende og elske fra hendes tidligste Ungdom.
Erslew, Forf. Lex.
Højskolebladet 1888, Nr. 42 f.
I. Barfod, Den falsterske Gejstligheds Personalhist. II, 169 f.
H.Jørgensen, Et Par Ord til Dr., Pastor J. C. L.s Eftermæle (1858).
N. F. S. Grundtvig, Kirkelige Lejlighedstaler S. 128 f.
Helveg, Den danske Kirkes Hist. efter Reform., 2. Udg., II.
L. Koch, Den danske Kirkes Hist. 1817-54.
Fr. Nielsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
