- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
308

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Linde, Andreas Conrad Putscher, 1814-88, Departementschef - Linde, Christen, 1626-1706, Godsejer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sekretær og Bogholder ved den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, i
hvis Direktion han derefter fik Sæde, samt fra 1864 Medlem af
Idiotanstaltens Bestyrelse. 1851 blev han Kancelliraad, 1852 Justitsraad,
1860 Etatsraad, 1869 Konferensraad, 1884 Kammerherre, 1872
Kommandør af 2. Grad, 1874 af 1. Grad og 1886 Storkors af Danebrog.

L. var en varmtfølende, gjennemdannet og taktfuld, om end
fra Karakterens Side noget svag, Mand, der med dybtgaaende
Kjendskab til største Delen af den kultusministerielle Administrationsgren
og med utrættelig Arbejdsiver gjennem en lang Aarrække
virkede for de talrige Reformer, som forberedtes og gjennemførtes
paa Aandslivets forskjellige Omraader. Særlig alt, hvad der
vedrørte den højere Undervisning, laa ham paa Sinde, hvilket han
blandt andet lagde for Dagen ved Udgivelsen af sine omhyggelig
udarbejdede «Meddelelser» om de herhen hørende Institutioner.
Hans Virksomhed som Chef for det kongl. Theater var derimod
kun af ringe Betydning. Den Instrux, som udstedtes for den
samtidig fungerende Intendant Berner (II, 135), var nemlig
affattet saaledes, at ikke blot hele den daglige Ledelse, men overhovedet den
langt overvejende Myndighed var lagt i dennes Haand, medens
Chefen nærmest kun kunde betragtes som et Mellemled imellem
ham og Ministeriet og som den, der repræsenterede Theatret
udad til. – L. blev 25. Maj 1849 gift med sin Kusine Johanne
Amalie Linde (f. 3. Nov. 1822), en Datter af Konferensraad,
Partikulærkassekasserer Gabriel L. og Sophie Amalie f. Fridsch.

Kal. Danmark 1889, S. 66 ff.

G. Kringelbach.


Linde, Christen, 1626-1706, Godsejer,
var født i Holstebro 26. Dec. 1626 som Søn af Christen Jepsen L., en vistnok velstaaende Kjøbmand. Tidlig bestemt til Handelen gjennem vandrede han efter
Tidens Skik, siger Sagnet, Egnen som Bissekræmmer, og paa en
af disse Vandringer fandt han i en Gaard en massiv Metaldøbefont
i Brug som Svinetrug; hans kyndige Blik opdagede snart, at Truget,
der var Strandingsgods, var af Guld, og for en Ubetydelighed
tilkjøbte han sig det af Ejermanden. Saaledes har man villet
forklare Grunden til L.s paafaldende Rigdom, og muligt er det jo,
at der ligger et eller andet virkeligt til Grund for Sagnet; men sin
Formue skyldte L. utvivlsomt mest sin egen Stræbsomhed og
Dygtighed i at benytte Konjunkturerne. I en Aarrække drev han
Handel i Holstebro, hvor han o. 1660 ægtede Borgmester Niels

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free