- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
310

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lindeberg, Peter, 1562-96, Forfatter - Lindeburg, Hans Peter, f. 1854, Figurmaler - Lindegaard, Peter, 1758-1832, Gartner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

palatiorum, librorum, pyramidum, obeliscorum, cipporum, molarum,
fontium, monumentorum et epitaphiorum ab H. Rantzovio conditorum»,
1590 og oftere), og denne Forherligelse blev fortsat i L.s
«Commentarii rerum memorabilium in Europa» (1586-91). Man
mener, at adskillige latinske Digte, der gaa under H. Rantzaus Navn,
egentlig have L. til. Forfatter. 1591 drog han hjem til
Rostock, da han maatte overtage sin Faders Handel; 1593 giftede han
sig. Sine litterære Sysler kunde han dog ikke slippe. Han døde
ung 16. Juli 1596. Efter hans Død udkom en af ham forfattet
«Chronicon Rostochiense».

Moller, Cimbria lit. II.
Allg. Deutsche Biographie XVIII.

H. F. Rørdam.


Lindeburg, Hans Peter, f. 1854, Figurmaler.
L. er Søn af Overintendant Hans Jac. Vilh. L. og Emilie Frederikke f. Hansen
og født i Kjøbenhavn 15. Juli 1854. 19 Aar gammel blev han
Student fra Sorø Akademi og gjennemgik derefter Kunstakademiet,
hvorfra han fik Afgangsbevis i 1880-, i det følgende Aar debuterede
han paa Charlottenborg med Genrebillederne «Modellen hviler» og
«Frændeløs» og udstillede derpaa stadig, dels Folkelivsbilleder, dels
saadanne Arbejder, der nærmest kunne betegnes som «historisk
Genre»; blandt de sidste fortjene «Holberg i sit Studereværelse»,
deri 1883 lønnedes med den Neuhausenske Præmie, og «Ole Vind,
som prædiker for Christian IV» at nævnes. I 1881, 1892 og 1894
var L. paa Rejser i Frankrig og i Sydtyskland; han har i de
senere Aar udfoldet en smuk Virksomhed som Illustrator og er
ansat som Lærer ved det tekniske Institut i Kjøbenhavn.

Weilbach, Nyt Kunstnerlex.

Sigurd Müller.


Lindegaard, Peter, 1758-1832, Gartner,
er født i Egense i Fyn 16. Jan. 1758. Da han var 14 Aar gammel, kom han i Lære
paa Hvidkilde hos Gartner Posern, der var Tysker. Sine
Kundskaber fra Landsbyskolen lykkedes det ham her at udvide, i det
han ved Omgangen med de mange Tyskere, som vare ansatte paa
Gaarden, fik Øvelse i at tale tysk, og en Gouvernante paa Gaarden
gav ham Undervisning i Fransk. 1779 kom han i Lære hos
Gartner Dørschel paa Rosenborg, og om Vinteren besøgte L.
Kunstakademiet, hvor han drev det temmelig vidt i Arkitekturen. Da
han i 3 Aar havde været Lærling, blev han 1782 Svend og
vedblev i denne Stilling til 1783, da han rejste til Holland og fik
Arbejde paa Waterland hos Hope. I 1785 blev ham tilbudt Pladsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0312.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free