- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
324

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lindenov, Sophie Amalie, 1649-88 - Linderberg, Peder Theodor Fernando, f. 1854, socialøkonomisk Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

føres til Aalborg, ikke kunde taale at kjøre, men maatte føres paa
et mellem 4 Heste udspændt Lagen; men selv denne Bevægelse
var hende saa smertefuld, at hun bestandig maatte skrige, hvorfor
en øredøvende Musik ledsagede Toget. I Aalborg døde hun
4. Avg., efter Sagnet, der lader hende føde adskillige Børn efter
hendes Mands Død, uforløst i Barselseng; før sin Død bekjendte
hun Mordet paa Claus Daa. I Folkemunde lever endnu Mindet om
Friherinden, hvis Gjenfærd siges at færdes paa Lindenborg.

Danske Herregaarde VI: Lindenborg; XII: Frederikslund.
Danmarks Adels Aarbog 1890, S. 176.
Fyens Stiftstid. 1878, Nr. 174.

G. L. Wad.


Linderberg, Peder Theodor Fernando, f. 1854, socialøkonomisk Forfatter.
F. L. er født i Kjøbenhavn 29. April 1854.
Faderen, en fra Sverige indvandret Skræddersvend, var død et halvt
Aar i Forvejen. Moderen, Datter af en Fæstegaardmand i
Nærheden af Kjærteminde, sad i trange Kaar, og Drengen blev da ved
Familiens Hjælp 6 Aar gammel anbragt som Plejebarn hos en
Gaardmand ved Kjærteminde, hvor han kom under stærk religiøs
Paavirkning i grundtvigsk Retning, men ikke kunde faa Lejlighed
til at tilfredsstille sin Tørst efter Kundskaber, saa meget mindre
som han meget tidlig selv maatte fortjene sit Underhold. Efter at
have ernæret sig ved almindeligt Arbejde paa Landet og i Kjøbenhavn
kom han 18 Aar gammel paa Vallekilde Folkehøjskole, under
Trier, og uddannede sig derefter som Gartner, af hvilket Erhverv
han levede en Del Aar; en Tid var han ansat som Bestyrer af et
større Havebrug ved en Folkehøjskole i Norge. Men Trangen til
boglige Sysler blev efterhaanden stærkere; han begyndte 1881
Udgivelsen af det radikal-politiske Ugeblad «Folkebladet», en
Virksomhed, der paadrog ham 2 Processer for Majestætsfornærmelse, og
virkede senere som Bidragyder til forskjellige Provinsblade og som
Foredragsholder og Udgiver af historiske Folkeskrifter til almen
Læsning. Under dette sit Arbejde følte han sig stadig mere tiltrukket
af det sociale Spørgsmaal, og hans Tanker gik vel nærmest i socialistisk
Retning, men han frastødtes af Socialdemokraternes antireligiøse
Agitation. Saa meget desto mere tiltaltes han af den berømte
amerikanske socialreformatoriske Forfatter Henry George og blev
en begejstret Tilhænger af hans Lære om Jordrenten og om
Samfundets Ejendomsret over Jorden.

I 1888 stiftedes nu ved hans Initiativ «Dansk Arbejderforbund»,
der skulde virke i socialistisk Aand, men uden noget Brud med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0326.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free