Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lintrup, Søren, 1669-1731, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Søndag Eftermiddag. Det var en lille Kreds af de flittigste og
dygtigste blandt den studerende Ungdom, der under L. s Forsæde
kritiserede nys udkomne Skrifter, oplæste og forsvarede Afhandlinger
o. dsl.; efter et Aars Forløb sygnede det allerede hen af Mangel
paa Deltagelse (Thottske Saml., 4°, Nr. 1851).
1707 blev L. Professor eloqventiæ; en Kaldelse til Kiel afslog
han. 1716 blev han theologisk Professor. Studenterne flokkedes
om hans Lærestol, og han var ubetinget Fakultetets største Lys.
ed lærde hjemme og ude stod han i levende Brevvexling, og
stadig var han litterært virksom. 1715 lykkedes det ham endelig
at faa udgivet Ole Borchs latinske Taler; i 12 Aar havde der været
arbejdet derpaa. 1719 bleve Dr. Masius’ akademiske Afhandlinger
færdige fra hans Haand, ledsagede af en Levnedsskildring af
Forfatteren, hvem han stadig følte sig knyttet til ved Taknemmelighed
og Hengivenhed. Ved Reformationsjubilæet 1717 udgav L. en Tale,
han havde holdt 1702; det karakteristiske ved denne er ikke selve
Texten, men de alt opslugende Noter, hvorved Forfatteren forstaar
at bringe sin struttende Lærdom til Torvs. Hans Breve i disse
Aar strømme i øvrigt over af Beklagelse over Tidens Foragt for
Videnskab og store Mangel paa litterær Interesse.
1720 blev han, efter sit eget Udsagn «fast uformodentlig»,
kaldet til Biskop i Viborg. Men i dette Embede mødte ham
mange Fortrædeligheder; hverken kunde han selv finde sig til rette
i den nye Gjerning, ej heller vandt han nogen Sinde Paaskjønnelse
hos Stiftets Præster. Hvad der mest tog hans Interesse fangen,
var Omsorgen for Skolevæsenet; han ivrede for Opførelsen af nye
Skolehuse og for Tilvejebringelse af Midler til flere Skoleholderes
Ansættelse (Visitatsbog i Ny kongl. Saml, 8°, Nr. 280 b). Da
Frederik IV indgik Dobbeltægteskab, var L. vistnok den blandt
Theologerne, som var mest tilbøjelig til at godkjende dette Skridt,
hvorfor han ogsaa kom i høj Yndest hos den senere Dronning
Anna Sophie. Da derfor Stillingen som kongl. Konfessionarius blev
ledig i Okt. 1724, sendte bemeldte Dronning et egenhændigt Brev
til L. med Tilbud til ham om at overtage dette Embede. Han
erklærede sig strax villig, men udbad sig den Gunst, at han
samtidig maatte blive beskikket til Professor theologiæ honorarius; dette
indrømmedes, og i Febr. 1725 vendte L. tilbage til Hovedstaden
efter i en temmelig kølig Skrivelse at have taget Afsked med
Gejstligheden i Viborg Stift. Som Prædikant var L. en Umulighed;
selv ved Hoffet, hvor man dog satte Pris paa ham, kunde hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
