- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
344

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Litle, Peder Hansen, -1551, til Sem og Foss - Liung og Liungberg, s. Ljung og Ljungberg (ndfr. S. 346 f.) - Liunge, Andreas Peter, 1798-1879, Forfatter og Bladredaktør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sjællandsk Slægt, der ejede Gaardene Sørup og Drøsselbjærg og i
sit Vaaben førte 2 Væderhorn, af hvilken den ene Linje benævnes
Basse, den anden hyppigst Litle, begge uden Tvivl efter mødrene
Slægtninge; Moderen hed Margrethe Nielsdatter Dresselberg. Han
synes at være kommen til Norge med Oslobispen Hans Mule, hvis
Køgemester han var, og hvem han fulgte til Danmark om Høsten
1524, paa hvilken Rejse Bispen druknede, medens P. H. beholdt
Livet og kort efter i Kongens Ærende sendtes tilbage til Norge,
hvor Hr. Vincents Lunge dog berøvede ham de Forleninger, Kongen
havde givet ham. Som Kongens Hofsinde havde han 1527-28
Duebrødre Hospital ved Roskilde og 1532 Nygaard i Ods Herred
i Forlening samt var under Grevefejden 1534-35 Skibshøvedsmand.
1536 betroedes ham den vigtige Forlening Akershus, hvor hans
Navn knytter sig til større Byggeforetagender, og hvorfra han har
givet en Række indholdsrige Indberetninger til Kongen, hvilke
fordelagtig vidne om hans Iver og Dygtighed i Lenets Bestyrelse.
Saa vel i 1529 som 1534 havde han i offentligt Ærende været i
det nordenfjældske og har da vistnok gjort Bekjendtskab med Fru
Inger Ottesdatter (Rømer), Rigshofmesteren Hr. Niels Henriksens
(Gyldenløves) Enke, hvis Datter Ingeborg han ægtede i Slutningen
af 1530-Aarene. Formentlig ved Hjælp af den Formue, han fik
med hende, erhvervede han et betydeligt Jordegods søndenfjælds,
saaledes Sædegaardene Sem og Foss (Fossesholm) paa Eker samt
Throndstad paa Hudrum, Saxegaard i Oslo og et stort Antal Bondegaarde
paa forskjellige Steder, hvoraf nogle dog senere gjordes hans
Arvinger stridige. 1545 fik han i Forlening Hammergaard med
Hedemarken og Østerdalen, ligesom Folio Len henlagdes under
Akershus; 1546 blev han øverste Berghauptmand i Norge. Efter
et Fald med Hesten ved Paasketider 1551 gjenvandt han ikke mere
sit Helbred og døde o. 29. Sept. s. A. paa Akershus. Hans Hustru
døde først 1597 som den sidste af sin Slægt.

(Norsk) Hist. Tidsskr. III, 347 ff.
Danmarks Adels Aarbog 1886, S. 45.

H. J. Huitfeldt-Kaas.


Liung og Liungberg, s. Ljung og Ljungberg (ndfr. S. 346 f.).


Liunge, Andreas Peter, 1798-1879, Forfatter og Bladredaktør,
er født i Kjøbenhavn 6. April 1798. Faderen, Frederik L. (f. 1767
d. 1821), var Vinhandler, Moderen, Marie Kirstine f. Winther (f. 1775
d. 1832), indtil sit Giftermaal Koristinde ved det kongl. Theater.
Sønnen blev opdragen hos sin Farmoder og gik i Efterslægtselskabets

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0346.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free