- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
350

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Lochen, Friedrich, -1365, Marsk, en schwabisk Adelsmand - Locher, Carl Ludvig Thilson, f. 1851, Sømaler og Raderer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en falsk Prætendent, og endnu 1362 finde vi ham nærværende i
Danmark i Hertugen af Meklenborgs Følge. Han døde 1365.

Würdinger, Fr. v. L. (München 1874)
Hist. Tidsskr. 4. R. V, L. 14 ff.

Mollerup.


Locher, Carl Ludvig Thilson, f. 1851, Sømaler og Raderer.
Carl L. er født i Flensborg 21. Nov. 1851 og Søn af Malermester
Jens Thilson L. og Caroline f. Meyer. Som Dreng kom han til
Kjøbenhavn; samtidig med at han gjennemgik den derværende
tekniske Skole, malede han Studier efter Naturen og bragte det,
væsentlig paa egen Haand – lidt Vejledning fik han dog af
C. Neumann –, saa vidt, at han allerede i en Alder af 19 Aar
kunde faa et Billede, «Sejlere i Sundet», antaget og solgt paa
Charlottenborgudstillingen. I 1872-74 var han Elev af
Kunstakademiet; mere Betydning for hans Udvikling fik det dog, at han
i 1875-76 og 1878-79 opholdt sig i Paris og en Tid studerede i
Bonnats Atelier. Paa Foraarsudstillingen i 1878 vakte hans store
«Redningsbaaden gaar ud» Opmærksomhed ved Liv og Friskhed,
men ogsaa en Del Forargelse ved den mindre vederhæftige Flothed,
hvormed det var malet; langt modnere viste hans Talent sig i 1882
i «Vinterdag ved Hornbæk Strand», der blev erhvervet til den
kongl. Malerisamling. Her staar Kunstneren som den udviklede
Mand, der grundig gjør Regnskab for Formerne i Sø, Luft og Land
og behersker Farverne med Sikkerhed, uden at Friskheden er gaaet
tabt. I 1885 rejste L. over Belgien, Holland og Paris til England og
gjorde derefter Studier paa Skagen; i 1887 var han i Spanien og
Frankrig med det Anckerske Legatr og Akademiets Stipendium. I
en Del Aar boede han i Hornbæk og malede der blandt andet det
store Billede af «Frederik VII’s Ligfærd», der i 1889 blev kjøbt til
den kongl. Malerisamling; s. A. paabegyndtes et andet Hovedværk,
«Slaget paa Kolberger-Heide» (Frederiksborgmusæet). Adskillige af
hans Arbejder gik til Udlandet; saaledes kjøbte i 1891 den russiske
Kejser et stort Maleri, der forestiller «Kejserens Ankomst paa
Reden»; et andet, «Ud for Hornbæk», hænger i den tyske Kejsers
Arbejdsværelse i Potsdam. I disse som i mange andre Værker
viser L. sig som en Kunstner med udpræget Sans for den maleriske
Helhed og for Bevægelsen i Luft og Sø; faa Marinemaleres Arbejder
have et mere afgjort «Saltvandspræg» end hans.

Som Raderer hører L. til de dygtigste og mest produktive af
de danske Kunstnere; fra 1885 har han udført en Mængde mindre
og større Blade, der gjennemgaaende udmærke sig ved Liv og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free