Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lohausen, Wilhelm v. Kalcheim (eller Kalchum), 1584-1640 - Lehmann, Hartvig, -1635-, Mystiker, Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
am Barenberg og holdtes i Fangenskab i 1 1/2 Aar. Senere kom
han i meklenborgsk, derpaa i svensk og saa atter i meklenborgsk
Tjeneste og døde som Generalmajor og Kommandant i Rostock
30. Jan. 1640. Han nød betydelig Anseelse for sine Kundskaber i
Mathematik og Ingeniørvidenskab og tillige for sin alvorlige Natur,
sit religiøse Sind og sin strænge Overholdelse af Disciplinen, hvilket
har bevirket, at man, maaske dog uden Grund, har troet at spore
hans Indflydelse i Christian IV’s Krigsartikler af Maj 1625. Ogsaa
uden for sit Fag havde han litterære Interesser og var Medlem af
det tyske frugtbringende Selskab. Han var gift med Magdalene
v. Stralendorf.
Opel, Der niedersächsisch-dänische Krieg II, 167.
Allg. Deutsche Biographie XIX.
J. A. Fridericia.
Lehmann, Hartvig, –1635–, Mystiker, Læge.
Han var født i Itzeho; men for øvrigt kjendes intet nærmere til hans
Levnedsomstændigheder, før han forekommer som Sekretær hos Amtmanden
i Flensborg. Fra denne Stilling avancerede han til Byskriver
sammesteds. Ved Forbindelse med Sværmeren Nicolaus Knutzen
Teting i Flensborg og ved Læsning af Luthers, Taulers og Joh.
Arndts Skrifter blev han religiøst vakt; men tillige kom han ind
paa sværmeriske, Weigelianske Anskuelser, der bl. a. ytrede sig i
stærke Angreb paa den beskikkede Lærerstand og ved Antagelse
af Christi legemlige Iboen i de troendes Hjærter, hvorved de
allerede her i Livet sattes i Stand til at opfylde al Retfærdighed.
Herved kom det 1622 til stærke Sammenstød med Præsterne i Flensborg,
hvilket foranledigede, at L. opgav sit Embede og begav sig
til Svabsted, hvorfra han førte en litterær Krig med de flensborgske
Præster, der ikke bleve ham Svar skyldige. Ved Reskript af
27. Sept. 1624, udstedt af Hertugen af Gottorp, blev han derfor
udvist af Landet, hvorpaa han begav sig til Tyskland, hvor han blev
Faktor ved et Saltværk i det brandenborgske. Imidlertid fordybede
han sig i kemiske og medicinske Granskninger; navnlig læste han
Paracelsus’ Skrifter og kom derved ind paa dennes mystiske
Betragtning af Naturkræfterne. Fordreven ved Trediveaarskrigen fra
Tyskland begav han sig 1631 til sin «Arveherres», den danske
Konges, Lande og nedsatte sig i Odense som Læge. Ved heldige
Kure og et omgængeligt Væsen vandt han efterhaanden ikke ringe
Søgning, og flere af den fynske Adel benyttede hans Hjælp.
Derved kom han paa Kant med den af Adelen antagne Læge, Dr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>