- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
381

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lorenz, Ludvig Valentin, 1829-91, Fysiker - Lorenzen, jvfr. Lorentzen - Lorenzen, Carl Henrik, 1807-59, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Interesse for praktiske Anvendelser. Han har saaledes syslet
meget med Forsøg paa galvanoplatisk Fremstilling af de lette
Metaller-, i Forening med Professor C. P. Jürgensen (IX, 5) konstruerede
han en Dynamomaskine; det i den anvendte Princip med
indvendige Magneter har senere faaet udbredt Anvendelse. Men navnlig
optog Telefonens Theori og Anvendelser ham meget; han er vist
den første, der har benyttet den til videnskabelige Maalinger.

Vi have hidtil kun talt om L.s fysiske Arbejder; han har
desuden udgivet en Del mathematiske Afhandlinger, af hvilke den
udførligste er en Afhandling over Primtalsmængderne (Vidensk.
Selsk. Skrifter 6. R. V, 1891) samt flere Lærebøger. Hans
«Kortfattet Naturlære» udkom i 5 Udgaver fra 1865-87; desuden har
han udgivet nogle større Lærebøger, nemlig «Naturlære» (1870),
«Læren om Lyset» (1876), som er oversat paa Tysk, og «Læren om
Varmen» (1877). De 2 sidste ere især vigtige paa Grund af deres
paa mange Punkter originale Fremstilling og maa i høj Grad
anbefales til Selvstudium.

Upsala Universitets fyrahundraårs jubelfest 1877 S. 365.
Illustr. Tid. 1891, Nr. 38.
Danskeren VI (1891).

C. Christiansen.


Lorenzen, jvfr. Lorentzen.


Lorenzen, Carl Henrik, 1807-59, Forfatter,
Broder til nedenstaaende Peter Hiort L., blev født i Haderslev 5. Nov. 1807.
1827 dimitteredes han fra Latinskolen der og rejste saa til Universitetet
i Halle, hvor han især lagde sig efter Filologi og Filosofi; han
opholdt sig forskjellige Steder i Tyskland og gjorde der interessante
Bekjendtskaber, bl. a. med Ludwig Tieck. Derefter rejste han til
Italien, hvor han i høj Grad nød Tilværelsen. Denne Rejse har
han til Dels skildret i «Breve fra Italien, skrevne i Aarene 1828 og
1829» (udkom 1837 anonymt). Efter sin Tilbagekomst til Kjøbenhavn
fortsatte han sine filologiske Studier, tog i 1830 en Præliminærexamen
og blev 1831 Adjunkt ved Sorø Akademi med Tysk og
Naturhistorie som sine Fag. 1844 entledigedes han med Vartpenge.
1853 blev han udnævnt til Fuldmægtig og 1856 til Kontrollør ved
den kongl. Centralkasse for Hertugdømmet Slesvig og tog Ophold i
Flensborg, hvor han efter længere Tids Lidelser af et Hjærteonde
døde 3. Febr. 1859.

En ulykkelig Kjærlighed havde allerede i hans Ungdom
berøvet denne erotisk anlagte Mand hans Livslykke og gjort ham
ensom; han giftede sig aldrig, men attraaede et stille Liv og søgte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0383.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free