Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lumbye, Georg August, f. 1843, Dansekomponist - Lumbye, Hans Christian, 1810-74, Dansekomponist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fl. St. Hans væsentligste Kompositionsfelt er Dansemusik, hvoraf
han har skrevet en stor Mængde, der uden at naa Faderens geniale
Umiddelbarhed dog røber en fin melodisk Aare og gode harmoniske
Kundskaber; de sforuden har han skrevet nogle Sange med Klaver,
Operetten «Hexefløjten» og Musikken til nogle Vaudeviller. –
6. Sept. 1872 ægtede han Nina Caroline Wendrich, Datter af
Halsbindfabrikant F. W.
Søndagsposten Nr. 504.
Schytte, Musiklex.
S. A. E. Hagen.
Lumbye, Hans Christian, 1810-74, Dansekomponist,
var Søn af Vagtmester Rasmus Hansen L. og Margreta f. Malmgreen
fra Malmø. Han er født 2. Maj 1810 i Kjøbenhavn, kom der fra
som Barn til Randers og i sit 12. Aar til Odense. I Randers
havde han faaet sin første og saa godt som eneste Musikundervisning,
nemlig i Violinspil; i Odense, hvor den daværende dygtige
Stadsmusikant blev opmærksom paa hans usædvanlige musikalske
Evner og gav ham nogen Undervisning i Theori, begyndte han
allerede som Dreng paa egen Haand at komponere smaa Sange
og Marcher, som vandt Kjenderes Bifald. Som Soldaterbarn skulde
han efter sin Faders Bestemmelse indtræde i Hæren, og i sit 14. Aar
blev han da ansat ved Musikkorpset i det fynske Dragonregiment,
ved hvilket hans Fader tjente som Justitsvagtmester. Her fra
forflyttedes han derpaa efter Ansøgning i 1829 til Hestgardens
Musikkorps og kom saaledes til Kjøbenhavn. Her fuldendte han sin
musikalske Uddannelse, i det han, ved Siden af at øve sig flittig
paa Violinen, paa egen Haand studerede Kompositionslære. Han
fortsatte sin Virksomhed som Komponist, skrev en stor Mængde
Dansemusik og blev mere og mere søgt som Musikdirektør ved
Baller i den fornemme Verden, fra hvilke hans indtagende og
iørefaldende Dansemelodier efterhaanden vandt Indpas i videre Kredse.
Et afgjørende Vendepunkt i hans Udvikling fremkaldte et
steiermarksk Orkester, som i 1839 gjæstede Kjøbenhavn og introducerede
de smukke Lannerske og Straussiske Dansekompositioner,
der hidtil vare omtrent ubekjendte her. Ved dem blev han sig
og sit egentlige Kald først ret bevidst, og snart efter samlede
han et lille Orkester, med hvilket han i Hôtel d’Angleterre gav
Koncerter, der faldt meget i Publikums Smag og bleve stærkt
besøgte; her lærte man først ret hans Muses lette og henrivende
Børn at kjende, og L. blev hurtig en populær Mand. Da Georg
Carstensen i Avg. 1843 aabnede «Kjøbenhavns Sommer-Tivoli»,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
