Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lund, Johan Ludvig Gebhard, 1777-1867, Historiemaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
voxede, blegnede L.s Stjærne, ligesom Alderen blegede hans Farver,
men han stod dog saa længe som Mærkesmand og har ved sin
trofaste Flid og sit hjælpsomme Hjærte haft saa megen Indflydelse
paa Udviklingen af mange Kunstneres Liv og Virksomhed, at han
ikke fortjener at skydes ganske til Side.
Til Christiansborg Slot malede han, atter Side om Side med
Eckersberg, 5 store Billeder, forestillende Danmarks forskjellige
Kulturperioder, lige fra Naturtilstanden til den lutherske Reformation.
Hvor afdæmpede de end staa i Farverne, viste de en Kunstner,
der kunde magte store Opgaver paa en anstændig Maade,
om end den sande kunstneriske Løftelse og Frigjørelse fattedes, og
Midterbilledet, «Kristendommens Indførelse i Norden», var utvivlsomt
det største Oljemaleri, der indtil da var malet i Danmark.
Foruden disse store Billeder malede han en Række ret stemningsfulde
Altertavler, den første til Petri Kirke, en anden til Slotskirken,
hvilken dog mange Aar senere havnede i Johanneskirken paa
Nørrebro, og en Mængde i mindre Format til forskjellige Landsbykirker.
L. malede forholdsvis faa Portrætter, hvoriblandt kan fremhæves
Oehlenschlägers (stukket 1822), men dvælede gjærne ved sine
Minder om Italiens Natur i smaa, lidt blege, men fint følte Landskaber.
Et Arbejde, der viser betydelige Evner i dekorativ
Retning, var det smukke Fortæppe til det kongl. Theater,
med den fængslende Udsigt til Acropolis (1828). Det var en heldig Tanke,
at denne Komposition blev gjentaget til det nuværende Theater.
En Samling Breve, som blev skjænket til det store kongl. Bibliothek,
viser, i hvilken udstrakt Vexelvirkning L. stod til en Mængde af
Datidens yngre Kunstnere. En af hans Elever, Professor Aug.
Schiøtt, har malet hans Portræt i Oldingsalder. Han gik af som
Professor 1861 og havde aldrig været Akademiets Direktør, men
var flere Gange dets Kasserer-, endog efter at han havde været
blind og ved en heldig Operation havde gjenvundet Synet, overtog
han paa ny, som afgaaet Professor, denne Tillidspost. Han var
som ung af et muntert Naturel og bevarede endnu i sin høje Alderdom
stor Livlighed og Aandsfriskhed; han døde uden egentlig
Sygdom Natten mellem 2. og 3. Marts 1867. Han var mere en
vel uddannet og flittig end en rigt begavet Kunstner, havde «Judicium,
men ej Geni», som det hed i Datidens Sprog (1810) i en
Kunstbroders Mund; men «hans Arbejder kunne lade sig se, hvor
det skal være», tilføjedes der.
Høyens Skrifter I, 22 ff. 107 ff.
Weilbach, Nyt Kunstnerlex.
Ph. Weilbach.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
