Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lundbye, Johan Thomas, 1818-48, Dyr- og Landskabsmaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Malkescene», der imidlertid blev kjøbt til den kongl. Samling, og i
1844 vandt Samlingen et Billede, hvori Dyrmaleren traadte helt og
fuldbaaren frem, «Det indre af en Kostald», med sin fine Lysvirkning,
sine livfuldt gjengivne Dyr og sin naive, i al Umiddelbarhed
fra Dyrenes egen Verden hentede, fordringsløse lille Handling. Og
i endnu højere Grad traadte Dyrenes Liv og Færd skjønt og
karakteristisk frem i hans Tegninger, undertiden gjengivne af andre
(Kaalunds «Fabler», 1845), undertiden i Træsnit eller Radering mere
umiddelbart fra hans egen Haand.
L. havde imidlertid følt en stedse voxende Lyst til at komme
udenlands, det var ligesom en Trang til at maale sin Kjærlighed
til Hjemmet paa en anden og større Valplads. Han fik Akademiets
mindre Rejsestipendium i 1845, og det fornyedes det følgende Aar.
I Juni 1845 forlod han Danmark og rejste over Rhinen og Schweits
til Italien. Klimaet og det uvante Sprog trykkede ham en Del,
men den rige Skjønhedsfylde i Land og Folk gik hurtig op for
hans Blik, og med den vidunderlige Hukommelse, der gjorde ham
«Erindringens Kunst» saa let, mylrede Tegninger af, hvad han saa
eller havde set, frem under hans Haand, paa samme Tid som de
livlige Breve til Hjemmet vidnede om den Lethed og Glæde,
hvormed han opfattede alt; men dog betoner han jævnlig, at han
længes efter Danmarks i Sammenligning med Italien saa beskedne
Natur, og at alt, hvad han ser og lærer, kun for ham er Forarbejder
til at gjengive den danske Natur med større Sikkerhed og større
kunstnerisk Herredømme. Det varede noget, inden han gav sig Ro
til at male, men det Billede fra Rom, «Oxer i den romerske
Kampagne» (udst. 1846), som blev den kongl. Malerisamlings Ejendom,
vidnede godt nok om, hvor flittig og alvorlig han arbejdede.
Kampagnens vide Udsigter med Slettelandets bølgeformige Overflade,
kranset af skjønne Bjærge, fængslede hans Blik med det
samme Trylleri, der har bragt saa mange Nordboer til at føle sig
som hjemme i Rom og dets Omegn med en egen potenseret Kraft.
L. kom hjem efter o. 1 1/2 Aars Rejse, modnet og udviklet, nu en
mandig Skikkelse, der syntes at have rystet al Sygelighed af sig
og stod rustet til at gaa en stor og lykkelig Fremtid i Møde. Det
var som Dyrmaler og Landskabsmaler, han vel nærmest tænkte sig
denne Fremtid, men mange Træk tyde hen paa, at Menneskelivet
ogsaa vilde være blevet Gjenstand for hans Fremstilling. «Naar
vi gjennemgaa Rækken af hans Tegninger», siger hans faderlige
Ven Høyen, der med tragisk Vemod udkastede de første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
