Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lunde, Peter Frederik, 1803-91, Industridrivende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derfor sat i Pleje og kom 1816 ind paa den da just oprettede
Artilleriunderofficersskole, fra hvilken han Aaret efter, kun 14 Aar
gammel, blev dimitteret. Han gjorde nu Underofficers tjeneste i 12
Aar, men tog saa sin Afsked. Han vilde videre, end han kunde
naa ad den Vej. I 6 Aar havde han fulgt H. C. Ørsteds, Zeises
og Forchhammer Forelæsninger, og Ørsted hjalp ham til et Laan
fra den Reiersenske Fond, saaledes at han 1829 kunde oprette et
Jærnstøberi, der yderligere støttedes ved en lille Medgift, som hans
Hustru bragte ham. 1830 ægtede han Frederikke Louise Dahl,
f. Poulsen (f. 31. Økt. 1792 d. 30. Juli 1869), der var Enke efter
Brændevinsbrænder N. S. D. 1832 kjøbte han egen Grund til sit
Jærnstøberi og arbejdede sig nu frem til en anset Stilling. I
Konkurrence med det officielle Frederiksværk naaede han derfor ogsaa
at komme i Betragtning, da han i 1837 ansøgte om at levere
Granater til Artilleriet, og allerede ved sin Prøvestøbning kom
han herved til væsentlig at gavne Udviklingen af dette hans
gamle Vaabens Projektiler. For øvrigt gik han frem med Datidens
frisindede Opposition. 1835 var han Medstifter af Læseforeningen,
1838 af Industriforeningen, 1840 blev han Borgerrepræsentant og
Stændersuppleant, hvad der førte til, at han mødte i Roskilde
Stænder 1846 og 1848. 1840 var han ogsaa Medindbyder til den
store Skattebevillingspetition og 1841 til den Lehmannske Subskription.
Da det frisindede Parti delte sig i et national-liberalt og et
demokratisk Parti, hørte L. dog afgjort til det sidste, hvad han
tydelig viste i 1848, da han var Formand for Haandværkerdannelses-
Foreningen, Formand for Hippodrommøderne og udgav det lille
Skrift «Forslag til Forbedring i de arbejdende Klassers Kaar».
Som bekjendt bar hans Parti dog ikke Sejeren hjem. Da L.
stillede sig til den grundlovgivende Rigsforsamling, blev han slaaet af
den astronomiske Professor P. Pedersen. Først Aaret efter (1849)
blev han i Nyboder valgt til Rigsdagens Folketing. Men paa den
Tid begyndte hans økonomiske Stilling at blive mindre sikker.
Han søgte ikke Gjenvalg i 1852, og allerede i 1851 havde han
trukket sig tilbage fra Borgerrepræsentationen.
L. var den første danske Jærnstøber, der anvendte Dampkraft;
han byggede selv en lille 6 Hestes Dampmaskine. I Kjøbenhavns
Vandkommission (1842-51) gjennemførte han trods Modstand ikke
faa fornuftige Bestemmelser, og hans praktiske Duelighed viste sig
ogsaa i de Prøvestøbninger, han udførte for Artilleriet. Men i
Steden for at hjælpe ham frem bleve disse Støbninger efter hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
