Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lykke, Cai, -1699(?), til Gisselfeld og Rantzausholm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og om hans Ungdom véd man kun, at han rejste udenlands 1640-45
og en Tid opholdt sig i Padua. Ved sin Hjemkomst blev
han Hofjunker og 1646 Kammerjunker. Christian IV var i sine
allersidste Dage misfornøjet med ham og synes at have tænkt paa
hans Afskedigelse; dog findes han endnu som Kammerjunker i
Frederik III’s første Regeringsaar. Han beskyldes for efter
Christian IV’s Død at have nægtet Vibeke Kruse (IX, 569) en Vogn
fra Rosenborg til at kjøre hende bort fra Slottet; vist er det, at
han stod Corfits Ulfeldt nær og fulgte ham paa hans Rejse til
Holland 1649; han skal ogsaa have været forlovet med en Datter
af Rigshofmesteren. I Maj 1651, under den stærke Spænding mellem
Ulfeldt og Hoffet, skal han i Kjøbenhavn have slaaet om sig med
oprørske Ytringer, i Marts 1652 var han i Hamborg og havde der
et Sammenstød med Vibeke Kruses Søn, Ulrik Christian Gyldenløve;
denne, der var forbitret paa ham i Anledning af, hvad Rygtet sagde
om hans Adfærd mod Moderen, udfordrede ham, men C. L. unddrog
sig for Duellen ved at rejse bort efter skriftlig at have benægtet
Rygtets Sandhed.
Endnu var han kun den unge, letsindige Adelsmand, fra 1655
blev han ved Faderens Død den rige Godsejer. Han arvede
Gisselfeld paa Sjælland, Rantzausholm og flere Herregaarde paa
Fyn foruden adskillig Jordejendom i Jylland. Med ikke ringe Iver
kastede han sig over sine Godsers Bestyrelse, han sørgede for god
Orden, havde nøje Haand i Hanke med Bøndergaardenes
Bortfæstning, var Stræng med at lade inddrive Bøder, men til andre
Tider mild og imødekommende mod sine undergivne. Men ved
Siden deraf var han højst let i Sæder. Klædt efter nyeste Mode,
med den sortebrune Paryk stikkende af mod det blege Ansigt og
de hvide Sko og de kridhvide Handsker mod de sorte Klæder
skyede han intet Kjærlighedsæventyr og stod i Forhold til Pigerne
paa sine Gaarde, tillige var han kaadmundet, glad over enhver
Skandale, tilbøjelig til at lade den gaa videre uden at tænke paa
Følgerne. For at friste en af sine Kjærester, Sophie Abelsdatter,
der havde faaet Betænkeligheder ved Forholdet, skrev han i April
1656 et kaadt Brev til hende med umaadelig ubesindige, drøje
Beskyldninger mod Dronning Sophie Amalie for ægteskabelig
Utroskab. Men ogsaa mere offentlig lod han sin Tunge løbe med
Udfald mod Dronningen, og Følgen blev, at han forvistes fra
Hoffet, uden at man dog véd, naar dette er sket.
Den letlevende Godsejer unddrog sig dog ikke helt sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
