Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lykke, Jørgen, - 1583, til Overgaard, Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skjænkedes ham 1564. Kort efter Hjemkomsten fra Frankrig,
som det synes alt 1544, fik J. L. Sæde i Rigsraadet,
og en Mængde offentlige Hverv tilfaldt ham nu
efterhaanden foruden det jævnlig at maatte møde til
Herredage, Rigsraadsmøder og Hoffester. 1548 var
han saaledes med i det store Følge, der ledsagede
Kongedatteren Anna til Sachsen, 1555 forhandlede han
og Niels Lange med de jyske Byer om deres Kontingenter
til Flaaden, og 1559 indrettede han først Christian
II’s Begravelse i Odense og fungerede derpaa som
«ypperste Køgemester» ved Kroningen, ved hvilken
Lejlighed han hædredes med Ridderslaget. Navnlig
dog i Krigsaarene 1563-70 blev der lagt Beslag paa
ham, snart til Forhandlinger med Adelen og de andre
Stænder om Ydelser af Laan til den tomme Statskasse,
snart til Antagelsen af Knægte, snart ogsaa paa andre
Maader, til Dels paa selve Krigsskuepladsen. 1563
blev han en af Proviantmestrene i Jylland og fik
Befaling til, medens Kongen var i Krigen, at være
en af de 4 Rigsraader, som skulde have «Opsigt med
alt» i Nørrejylland. 1564 var han en af de Hærens
øverstbefalende, Grev Günther af Schwarzburg,
medfølgende Kommissærer, og da der i Slutningen af
dette Aar skete en Omordning af Kommandoforholdene,
og hans Svoger Marsken Otte Krumpen blev Feltøverste,
ansattes han som «Lieutenant» (o: Stabschef) hos denne
med Ordre til at rykke ind i Sverige. Et vanskeligt
Hverv betroedes ham 1567, da han sammen med Jørgen
Rosenkrantz sendtes til Enkedronningen og, efter at
de forgjæves hos hende havde gjort Forestillinger om
hendes Overgreb ved at afsætte den gamle Provst paa
Als og indsætte en ny, der fra videre til Als og Ærø,
hvor de sammenkaldte Præsterne og tvang dem til at
kassere det nye Valg og gjenvælge den gamle Provst,
ved hvilken Lejlighed J. L. optraadte med stor Kraft
og Bestemthed. I Slutningen af s. A. gik han, Bjørn
Andersen og Christoffer Valkendorf til Norge for at
høre Retssager og træffe Foranstaltninger til Landets
Forsvar. Ogsaa efter Krigen var han i Virksomhed,
som naar han f. Ex. 1575 træffes i Ribe i Anledning
af forestaaende Befæstningsarbejder og 1576 var i
Sønderjylland paa Grund af Grænsestridigheder. Til
alt dette maa føjes, at hans Kjendskab til Udlandet,
som naturligt var, oftere lod ham blive brugt til
diplomatiske Sendelser, saaledes 1544 til Sverige,
1551 til Kejseren, 1561 til Frankrig, 1563 til Polen,
1565 til Spanien, 1577 til Schlesien.
Ligesom de mange Pengelaan, J. L. i Aarenes Løb
maatte yde Regeringen, og hvorfor han til Dels
fik Len og Gods i Pant,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
