Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lykke, Niels, o. 1492-1535, norsk Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blodbad (1520) overdroges til den smidige og veltalende Hofmand
det kildne Hverv at skulle besmykke Kongens Adfærd for den paa
Stortorvet forsamlede Mængde, før Henrettelserne begyndte. Man
tilskrev ham i Forening med Sigbrit og Hans Mikkelsen stor Del
i Kongens Lovgivning. Som «Køgemester» ledsagede han Kongen
paa dennes Rejser baade i Slesvig 1522 og i Jylland 1523, og
ligesom hans senere Svoger Vincents Lunge benyttedes han paa denne
Tid af Kongen som Mægler over for de jyske Oprørere. At han,
Biskop Ove Billes Søstersøn, ved hele sin Færd var kommen paa
Kant med det katholske Adels- og Bispeparti, er saaledes intet
Under; han forblev ogsaa Kongen tro, deltog i Kjøbenhavns
Forsvar ved Henrik Gjøes Side og fulgte senere med denne til
Bremen. Under Landflygtigheden blev han oftere af Kongen eller
Dronningen brugt til diplomatiske Sendelser, og man har fra denne
Tid Breve fra ham baade til Kongen og Dronningen, fulde af de
stærkeste Forsikringer om evig Troskab. Han blev imidlertid
indviklet i Henrik Gjøes uheldige Pengeforhold og kom ogsaa i et
spændt Forhold til denne. Han forblev ogsaa i Udlandet længe
efter, at Henrik Gjøe var vendt tilbage til sin ventende Brud; endnu
i Nov. 1526 modtog han saaledes fra Kongen 3 Safirer, vel som en
Erstatning for de store Udgifter, han havde haft for Kongens Skyld.
Miskjendt af Kongen og uden tilbørlig Hjælp fra denne tænkte
imidlertid ogsaa N. L. paa at vende tilbage til en Brud. Allerede
i Dec. 1524 skrives til Christian II, at N. L. lod sig gjøre «Fløjels
og andre kostelige Klæder udi Antwerpen», og at man formodede,
at han «vil hjem til Bryllups». Først maatte han dog udsone sig
med Frederik I. I Avg. 1527 var Sagen om «N. L.s Bryllupsbrev»
ogsaa Gjenstand for Forhandlinger paa Herredagen i Odense, efter
at N. L.s Fader, Hr. Joachim L., hans Slægtning Rigsraad Peder L.
og hans Morbroder Ove Bille vare gaaede i Borgen for ham. Først
i Løbet af 1528 synes Sagen at være kommen i Orden; der var
ogsaa nu Fare ved Udsættelsen. Den ventende Brud var nemlig
Jomfru Elline Nielsdatter Gyldenløve fra Østeraat i Norge, hvem
hendes Moder, Fru Inger Ottesdatter, og hendes Svoger Hr.
Vincents Lunge netop paa denne Tid imod hendes eget Ønske vare
i Færd med at bortfæste til den ynkelige «Daljunker» (s. ovfr.
S. 480). Under disse Omstændigheder fik N. L.s Bryllup politisk
Betydning; den smidige Mand blev nu fuldstændig udsonet med
Kong Frederik, optaget i Ridderværdigheden og i Avg. 1528 som
Kongens «tro Mand og Tjener» sendt til Norge med vigtige Hverv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
