Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lykke, Niels, o. 1492-1535, norsk Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
denne Tid sin Yndling; han fik saaledes Bekræftelse paa Forleningen
med Tuterø Kloster; thi ogsaa i Norge havde N. L., ligesom
tidligere i Danmark, vist sig begjærlig efter Kirkens Gods og «lutherisk».
I det hele taget sporer man jo hos ham i høj Grad Opløsningstidens
Uro, dens Mangel paa Fasthed og Karakterstyrke.
N. L. fik stor Indflydelse paa Kong Christians Skæbne; at man
til sidst beseglede Lejdebrevet, tilskrives for en stor Del hans
Veltalenhed. Han rejste derpaa (Juli 1532) nord paa for at svale sin
Hævn paa Ærkebispen, der efter Christian II’s Bud flere Gange
havde ladet hans Forleninger og Ejendomme udplyndre, hans Hustru
og Børn «indmane» i et Slags Fængsel. Kort efter at de ved et
fra Bergen udgaaet Strejftog atter vare blevne befriede, døde Fru
Elline, uden at N. L. fik hende at se. I Forening med Vincents
Lunge tvang han derpaa Ærkebispen til Forlig og Erstatning; men
hans største Rolle var nu udspillet; paa Grund af Lejdebrevets
Udstedelse var han falden i Unaade hos Frederik I; det ham og
Vincents Lunge betroede Hverv fratoges dem og gaves til andre.
I den følgende Tid (1533-34) holdt N. L. sig rolig i Norge,
sædvanlig paa sine Forleninger Fossen og Tuterøen. Til Ærkebispen
kom han atter tilsyneladende i et godt Forhold; stadig arbejdede
han, ligesom Eske Bille, paa at bevare Forbindelsen med Danmark.
Men imidlertid var der opstaaet et Kjærlighedsforhold mellem ham
og hans afdøde Hustrus Søster Jfr. Lucie. Han forlangte hende
til Ægte, men da Ægteskab med den afdøde Hustrus Søster stred
mod Kirkens Love og nedarvet Skik, fremkaldte han herved stor
Forbitrelse mod sig baade i Danmark og Norge, og denne blev
ikke mindre, da Lucie midt under det hele fødte en Søn; dette
betragtedes af Kirken som Blodskam («Kjætteri»). I Begyndelsen
syntes Ærkebiskoppen ikke at ville gribe stærkt ind og udstedte
endogsaa et Lejdebrev for N. L.; men da Vincents Lunge som
Familiens Formynder med uforsonligt Had forlangte ham straffet,
og da N. L. imidlertid gik helt over til Lutherdommen, brød
Ærkebispen det N. L. givne Lejde, angreb ham paa Fossen og tog ham
til Fange. En i Throndhjem nedsat Ret af Lagmænd, Raadmænd
m. fl. dømte ham (21. Juli 1535) i Ærkebispens Hænder paa
Kronens Vegne med Liv og Gods, «dog hans Liv ubehindret, indtil
Norges Raad ydermere om hans Sag dømmendes vorder». En
saadan Dom afsagdes i Oslo i Avg. s. A., dog kun af det søndenfjældske
Raad. Tage Livet af ham vovede man dog endnu ikke; det
søndenfjældske Raad havde imidlertid sluttet sig til Christian III,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
