- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
521

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lykke, Niels, -o. 1683, Officer - Lykke, Peder, 1359-1436, Ærkebiskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blev han Chef for et af de 3 jyske Kompagnier og beskikkedes
1654 til Oberstvagtmester til Hest i Jylland. Ved Krigens Udbrud
1657 fik han Bestalling som Oberstlieutenant til Hest under Oberst
Christoffer Hvas, men udnævntes 24. Juli s. A. til Kommandant paa
Kronborg, fra hvilken Stilling han alt 16. Okt. efter Ansøgning blev
afskediget; formodentlig har han slet ikke tiltraadt den, thi han
synes at være forble ven i Jylland, hvor han i Avg. blev beordret
til at rejse den menige Befolkning til Landets Forsvar og fik anvist
Egnene nord for Limfjorden til Løbeplads. Her blev han ud paa
Efteraaret fangen af de fremrykkende svenske Tropper, og da han
kom løs, var han en ruineret Mand, i det hans Hovedgaarde vare
blevne haardt medtagne i Krigen. Han blev vel Oberst for den
jyske og fynske Rostjeneste og opholdt sig i Kjøbenhavn under
Souverænitetens Indførelse, men han maatte strax efter sælge Harrested
og trak sig snart efter tilbage til Elved, hvor han forgjæves
søgte om Tilladelse til at gjøre Opbud og siden kun ved idelige
Salg og Pantsættelser af Gaardens Tilliggende fristede Livet. Han
døde, vistnok 1683, paa Skovsbo, af hvilken Gaard han efter sin
Hustrus Moder var bleven Medejer.

Vedel Simonsen, Elvedgaards Hist. I, 147 ff.

Thiset.


Lykke, Peder, 1359-1436, Ærkebiskop,
var Søn af Jon Nielsen Bille af Solbjærg og Christine Pedersdatter af Slægten
Lykke, hvis Familienavn han antog. I sit 15. Aar var han Kannik
i Roskilde; senere studerede han ved Pariser-Universitetet, hvor han
erhvervede sig Magistergraden. 1380 var han hjemkommet, og 5
Aar efter blev han Ærkedegn ved Domkapitlet i Roskilde. Biskop
Peder Jensen Lodehat, Dronning Margrethes Ven og politiske Raadgiver
(ovfr. S. 356), førte ham ind i det politiske Liv, og det overdroges
ham at lede Forhandlingerne om Ægteskabet mellem den
unge Kong Erik og Prinsesse Philippa af England. Denne Opgave,
som var forbundet med store Vanskeligheder, løste han med
overlegen Dygtighed. Et Rygte om, at han var blevet bestukket af
den engelske Konge, gjendrev denne i et aabent Brev; et Helgenbillede
af Sølv, som Kong Henrik skjænkede ham, overlod han
senere til Lunds Domkirke. 1409 blev han valgt til Biskop i Ribe,
og 1414 drog han i Forening med Biskop Johan Skondelev i Slesvig
til Constanz som den danske Gejstligheds Repræsentant paa det
berømte Koncilium. Paa dette Møde har han spillet en
fremtrædende Rolle. Han hørte til den Retning inden for Kirken,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0523.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free