Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lyngby, Kristen Jensen, 1829-71, Sproggransker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Tidsskrift f. Filologi og Pædagogik»), dels i særegne Skrifter
(«Bidrag til en sønderjysk Sproglære», 1858; «Om Nordfrisisk i
Bøking og Hviding Herreder», 1858; «Udsagnsordenes Bøjning i
Jyske Lov og i den jyske Sprogart», Doktordisputats, 1863).
L. opnaaede efterhaanden almindelig Anerkjendelse, og som
et Udslag heraf kan det vel betragtes, at han valgtes til at indlede
Forhandlingerne om Optagelse af Oldnordisk som Fag i de lærde
Skoler ved Filologmødet paa Borchs Kollegium 13. Juni 1862,
14. Juli 1863 udnævntes han efter afholdt Konkurrence (jvfr. VI,
250 og ovfr. S. 427) til extraordinær Docent i nordisk Filologi.
1868 blev han Medlem af Videnskabernes Selskab og indtraadte kort efter
i Selskabets Ordbogskommission. 1869 fik han Titel af Professor.
Efter at han var bleven ansat ved Universitetet, var hans litterære
Produktion ringe; hans Tid optoges af Forelæsninger – ikke blot
over sproglige Æmner, men ogsaa over Litteraturhistorie – og af
Redaktionsvirksomhed. Han havde selv i Sommeren 1859 været
med til at udsende 1. Hæfte af «Tidsskrift f. Filologi og Pædagogik»,
og ikke lang Tid efter blev han Tidsskriftets egentlige Redaktør,
hvilken Stilling han beholdt til sin Død. I Juli 1869 deltog han i
Retskrivningsmødet i Stockholm og valgtes til Mødets danske Sekretær.
Beretning om Mødets Beslutninger med tilføjet Begrundelse udgav
han 1870. I Retskrivningsspørgsmaalet fulgte han det Spor, som
Rask havde begyndt og N. M. Petersen fortsat. Det var hans Agt
at skrive en dansk Ordbog med Angivelse af Ordenes Oprindelse,
Betydning og første Forekomst i vort Sprog. Men dette naaede
han ikke. 15. Febr. 1871 blev han bortrevet af Døden. Han var
ugift. Hans efterladte, i det store kongl. Bibliothek opbevarede
Samlinger benyttes af H. F. Feilberg i hans «Ordbog over jyske
Almuesmaal» (V, 100).
Siden Rasks Dage har der blandt fremragende nordiske sproglærde
med Hensyn til de store Principspørgsmaal kun hersket én
Mening om de nordiske Sprogs Forhold til hverandre og om deres
Forhold til andre Sprog i den germanske Verden. Det er L.s
Fortjeneste ved grundige Undersøgelser og ved klare, ædruelige
Bevisførelser at have kastet Lys over mange dunkle Enkeltheder.
Han har anstillet Undersøgelser over «den oldnordiske Udtale»,
d. v. s. over den lydlige Beskaffenhed af det Sprog, hvorfra alle
Nordens Skriftsprog og Almuesprog nedstamme. Han har vist, at
intet dansk Almuemaal staar paa et Udviklingstrin, der,
sproghistorisk set, er ældre end det Dansk, der forefindes i Middelalderens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
