- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
549

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lütken, Christian Frederik, f. 1827, Zoolog - Lütken, Christopher, 1782-1857, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

atlantica, Bidrag til Kundskab om Formforandringer
hos Fiske under deres Væxt og Udvikling» (1880).

Det er imidlertid ingenlunde alene Kundskaben om
Echinodermerne og Ichthyologien, som berigedes ved
L.s store Arbejdsdygtighed; inden for de fleste af
Dyrerigets Hovedgrupper (saaledes Koraldyr, Krebsdyr,
Padder, Krybdyr, i de senere Aar ogsaa Pattedyr,
særlig Hvalerne) vil man finde hans Navn knyttet til
den systematiske Zoologis og Zoogeografiens Fremskridt

ved Arbejder, der altid bære Præg af betydelig
Kundskab, stor Belæsthed og samvittighedsfuld
Nøjagtighed. At derved vort eget Lands Dyreverden
ikke blev forbigaaet, men at særlig Kundskaben til
vor Havfavna skylder ham mange Forøgelser, skal her
kun berøres.

L. har saaledes ved sin udstrakte Forfattervirksomhed
vundet sig et Navn inden for den danske zoologiske
Videnskab, men denne skylder ham desuden Tak
for hans mangeaarige, flersidige Virksomhed i
«den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn»;
og den videre Kreds, som uden at høre til de
egentlige Videnskabsdyrkere interesserer sig
for Naturvidenskaberne og deres Resultater,
skylder L. overmaade meget for den Andel, han
har haft i Udbredelsen af naturvidenskabelige
Kundskaber her hjemme, ikke mindst ved det af ham,
oprindelig i Forening med C. Fogh og Chr. Vaupell,
udgivne «Tidsskrift for populære Fremstillinger af
Naturvidenskaben», stiftet 1854, til hvilket han
selv ydede mange Bidrag, og som i mange Henseender
indtager en fremragende Plads iblandt Tidsskrifter
i sin Art, saa at dets Ophør i 1883 føltes som et
Tab. Desuden har L. udgivet en Samling populære
Afhandlinger, oprindelig Foredrag holdte i den
naturhistoriske Forening, under Titelen «Skildringer
af Dyrelivet i Fortid og Nutid» (1880). Endelig er
L.s Navn paa en fremtrædende Maade knyttet til den
zoologiske Undervisning her hjemme, baade i Skoler,
ved Seminarier og ved Universitetet, i det hans
Lærebøger have vundet en Udbredelse og et Antal af
Oplag, der noksom tale for deres gode Egenskaber.
L. døde 6. Febr. 1901.

Indbydelsesskrift til Universitetets Reformationsfest 1857.
Erslew, Forf. Lex.

H. F. E. Jungersen.


Lütken, Christopher, 1782-1857, Søofficer,
Søn af Kommandør Christian L. (f. 1742 d. 1803) og Charlotte
Birgitte f. Claessen (f. 1756 d. 1820), er født
5. Nov. 1782, blev Sekondlieutenant i Marinen 1799,
Premierlieutenant 1806, Kapitajnlieutenant 1812,
Kapitajn 1820, Kommandørkapitajn 1834 og Kontreadmiral
1843; 1851

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0551.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free