Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lüttichau, Matthias, 1795-1870, Officer, Krigsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Felttoget 1848 var L. øverstkommanderende Artilleriofficer
paa Als, kom derefter tilbage til Kjøbenhavn, saa han kunde
deltage i den grundlovgivende Rigsforsamling som kongevalgt Medlem,
og han var da en af de 11 Mænd, der stemte imod Grundlovsudkastet,
fordi han ansaa det for at gaa for vidt i demokratisk
Retning. I 1850 var L. Kommandør for 1. Divisions Artilleri og
deltog i Slaget ved Isted. Efter Krigen var L. en kort Tid
Kommandør for de Artilleriafdelinger, som forbleve i Sønderjylland,
men udnævntes i 1851 til Chef for Artilleribrigadens Stab og i 1854
til Chef for 1. Artilleriregiment. I 1851 var han bleven valgt som
Landstingsmand for 10. Kreds, var Medlem af Rigsretten 1853-54
og fulgte 1854 Ministeriet Ørsteds Kaldelse til at træde ind i det
foreløbige, kun af kongevalgte bestaaende Rigsraad for hele
Monarkiet. Man havde desuagtet saa megen Tillid til hans strængt
konstitutionelle Sindelag, at han efter Ministeriet Ørsteds Fald
anmodedes om at blive Krigsminister i det af P. G. Bang dannede
Ministerium (12. Dec. 1854). Ved Afgangen som saadan 25. Maj
1856 blev han Generalmajor à la suite, og han trak sig nu tilbage
til sit Herresæde, i det han dog vedblev at virke som Medlem af
Landstinget og af Rigsraadet. Allerede i 1843 var nan bleven
Kammerherre og i 1855 Kommandør af Danebrog.
Efter General Fibigers Død i Okt. 1861 blev L. udnævnt til
Chef for det kongl. Artilleri under vanskelige Forhold, i det
Riffelskytsets Opkomst frembragte en stor Omvæltning i Artillerimateriellet,
medens de truende politiske Forhold og de indskrænkede
Bevillinger i høj Grad vare til Hinder for i Ro at følge Udviklingen
og at anskaffe, hvad der var nødvendigt ved en eventuel Krig.
Naar der i 1864 ikke var naaet saa lidt, skyldes det i ikke ringe
Grad L. s Evne til at træffe fornuftige Afgjørelser og til at lade sine
underordnede have det fornødne Raaderum til at arbejde. I 1863
fik L. Generallieutenants Karakter, og han blev dernæst
højstkommanderende Artilleriofficer i Danevirkestillingen. Som saadan
deltog han i Krigsraadet 4. Febr. 1864, hvori han udtalte sig imod at
rømme Stillingen, hvorefter han nægtede at underskrive Krigsraadets
Protokol. Da General de Meza kort efter kaldtes til Kjøbenhavn,
overtog han som den ældste Officer foreløbig Kommandoen over
Hæren, indtil General Gerlach ved kongl. Resolution af 28. Febr.
udnævntes til kommanderende General, medens samtidig L.
beordredes til Kjøbenhavn for at føre Kommandoen over Artilleriet.
Denne Stilling varetog han med Dygtighed, indtil han i Maj 1865
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
