- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
574

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lützow, Hugo, 1617-93, Amtmand - Lützow, Joachim Frederik, 1651-76, Officer - Lützow, Johan Henrik, 1747-94, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ide Rosenkrantz (f. 16. Juli 1639 † 15. Marts 1666), Datter af Jørgen
R. til Kjeldgaard, forøgede han ikke sit Gods. Derimod bragte
hans Ægteskab 14. Nov. 1672 med Karen Juul (f. 22. Nov. 1642
d. 20. Jan. 1689), Datter af Ove J. til Brusgaard og Enke efter
Marqvard Rodsteen, ham Lundsgaard og Jershave i Fyn, hvortil han
kjøbte Revninge og Drigstrup Kirker. L. døde paa Antvorskov
21. Marts 1693, efter at han 1690 havde fristet den haarde Skæbne
at miste 2 Døtre og en Svigersøn ved Skibbrud. Han stiftede et
Hospital i Gimlinge.

Personalia i Rigsark.
Seehusen, Optegn, om Lyngbygaard og Gjerdrup S. 96 f.
Boesen, Beskr. ov. Lundsgaard S. 63 f.
Danske Herregaarde X: Lundsgaard.

G. L. Wad.


Lützow, Joachim Frederik, 1651-76, Officer,
var født i Meklenborg paa sin Fædrenegaard Seedorf. Hans Forældre vare
Barthold Heinr. L. af Linjen Drei-Lützow og Dorothea Marie Bülow
af Linjen Wedendorf. J. F. L. blev 1675 Oberstlieutenant ved et
af de i Anledning af Rustningerne mod Sverige oprettede danske
Dragonregimenter (Walters, siden Trops) og gik Aaret efter med
dette til Skaane. Regimentet hørte til det Korps, som under
Generalmajor Duncan sendtes mod Halmstad (IV, 363). I den
ulykkelige Kamp ved Fyllebro (17. Avg.) stred L., der var en
Kæmpeskikkelse og bekjendt for sine vældige Legemskræfter, med
glimrende Tapperhed. Med egen Haand skal han have nedlagt
17 Fjender, inden han selv maatte bide i Græsset, «stympad, men
kämpande». Disse sidste Ord læses endnu paa en Mindesten, som
de svenske som Tegn paa deres Beundring rejste paa det Sted,
hvor L. faldt.

Vort Forsvar Nr. 313 (1892).

H. W. Harbou.


Lützow, Johan Henrik, 1747-94, Søofficer,
Broder til ovennævnte Viceadmiral Ant. Fred. L., er født 27. Marts 1747,
blev Sekondlieutenant i Marinen 1763, Premierlieutenant 1769,
Kapitajnlieutenant 1776 og Kapitajn 1781. L. deltog 1770 om Bord i
Orlogsskibet «Grønland» i Admiral Kaas’ mislykkede Expedition til
Algier, var derefter nogle Aar Chef for mindre Fartøjer, der bragte
Depecher og Tropper til Norge, blev 1779 Interimsundertøjmester
ved Søartilleriet, 1788 Interimstøjmester og Aaret efter virkelig
Tøjmester samt Medlem af Konstruktions- og Regleringskommissionen,
hvilke Stillinger han beklædte indtil sin Død. Han har gjort sig
fordelagtig bekjendt som en flittig og paalidelig historisk Samler,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0576.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free