Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Læssøe, Werner Hans Frederik Abrahamson, 1811-50, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Har L.s Død været en Følge af den forandrede Angrebsplan,
da har han ikke ofret sit Liv forgjæves. Og dog er der ingen af
de faldne i alle 3 Krigsaar, med hvem større Forhaabninger ere
lagte i Graven end med ham. Mange saa i L., der faldt uden
engang at have ført en Brigade, vor første strategiske og taktiske
Kapacitet, den Mand, der var bedst egnet til at staa i Spidsen
for Hæren. Den ulykkelige Uoverensstemmelse med Krigsminister
Hansen var Skyld i, at L. i de 2 sidste Krigsaar end ikke kom
til at beklæde Stabschefsposten, saaledes som det var det almindelige
Ønske i Hæren og uden for denne. Hans tidlige Bortgang
var et uerstatteligt Tab for Fædrelandet og for Hæren. I den
overlegne militære Indsigt, som han under Krigen havde arbejdet
sig frem til, og i den Indflydelse, han besad hos de national-liberale
Førere, havde han haft bedre Betingelser end nogen anden – i
den paafølgende Fredsperiode for at modvirke den Desorganisation
af Forsvaret, som blev dens Særkjende, i Krigen 1864 for at føre
Overkommandoen og maaske at afbøde en Del af den Ulykke,
som denne Krig maatte føre over os.
L. var næppe egentlig genial. Men ved sin klare Forstand,
sin Energi og Grundighed i Arbejdet, sin aandelige Ædruelighed
og Sjælsrenhed, sin stolte og faste Karakter, sin brændende
Fædrelandskjærlighed og sin varme Følelse for alt ædelt og godt ragede
han højt op over Gjennemsnittet. Fremfor alt var han en
Handlingens Mand. Disse Egenskaber, der afspejlede sig i hans skjønne,
mandige Ydre, maatte vinde Beundring og Tillid hos alle, der kom
i Berøring med ham. Tallet paa dem, der virkelig stode ham nær,
var derimod forholdsvis begrænset; vel viste han sig altid som en
paalidelig foresat og en god Kammerat, men selv over for hans
daglige Omgivelser var der i hans Væsen noget afmaalt. Som saa
mange stærke Karakterer var han vel heller ikke fri for at være
lidt despotisk anlagt; der kunde til Tider komme noget haardt i
hans Udtryk, og han kunde være ret hensynsløs i sine Ytringer.
Alt i alt var han dog ikke blot fængslende, men ogsaa vindende
i Omgang. Dameselskab i Almindelighed tiltalte ham ikke; han
levede og døde ugift. Derimod var han ved de ømmeste Baand
knyttet til sin udmærkede Moder; en Hilsen til hende er det sidste
Ord, der tillægges ham.
L.s Lig blev jordet i den store Krigergrav paa Flensborg
Kirkegaard, og hans Billede var en af de 4 Medailloner, som prydede
Fodstykket til den over Graven rejste Løve. Blandt de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
